Der er det helt traditionelle vink til seerne – og så er der Devon Allen-stilen.

Og den viste den amerikanske atletikstjerne frem ved det igangværende VM i London – og siden er den 22-årige sprinter blevet hyldet stort på sociale medier.

For da han forleden blev præsenteret for tilskuerne på Det olympiske stadion i London og tv-seerne verden rundt havde han en overraskelse klar.

Normalt vinker atleterne til kameraet, smiler eller sender et fingerkys.

Devon Allen gjorde noget helt andet. Han udførte det gode gamle trick, hvor man ved hjælp af lidt fingersnilde får det til at se ud som om, man deler sin pegefinger i to.

Klippet er siden går verden rundt med begejstrede kommentarer til følge:

»Devon Allen… min helt… sikke en fyr.«

»Det foreløbige højdepunkt ved VM.«

»Får mig til at grine, hver gang jeg ser det.«

»Fantastisk fra Devon Allen til VM. Giv ham en guldmedalje.«

Som Devon Allen selv konkluderer:

»Det ser ud til, at jeg kan få en ny karriere som tryllekunstner.«

For den amerikanske atlet endte VM i semifinalen i øvrigt ikke helt så opløftende, som den begyndte.

Devon Allen gik ikke videre til finalen. Han manglede 0,003 sekund i at sikre sig en finaleplads – det er sølle tretusindedele.