Dansk Svømmeunions sportschef, Mikkel von Seelen, svarer på kritikken fra Mads Glæsner

Mads Glæsner er utilfreds med Paulus Wildeboer og OL. Det fortæller han i dag til sporten.dk i en historie, som kan læses her.

Sportschef hos Dansk Svømmeunion Mikkel von Seelen svarer her på kritikken:

Hvad er din kommentar til påstanden om, at hans træning blev underprioriteret i forhold til andres?

- Hensigten med den fælles forberedelse til OL har naturligvis været, at den skulle individualiseres i en sådan grad, at hver enkelt atlet kunne få de optimale rammer for at præstere i London. Dette bør kunne lade sig gøre med de tre trænere, Dansk Svømmeunion sendte med de ti svømmere til OL. Hvad vores nu afgåede landstræner konkret har sagt til Mads dagene før OL, kan jeg vanskeligt udtale mig om, da jeg ikke selv var til stede.

- Min holdning er klart, at til OL skal alle atleter have mulighed for at yde på deres ypperste niveau. Hvis først man er kommet igennem nåleøjet og har kvalificeret sig til OL, har man i høj grad fortjent at være der, og så skal der være ressourcer til, at hver enkelt svømmer tilgodeses. Dette er et arbejde, vi allerede er gået i gang med i forhold til Rio 2016.

Hvad mener du om Mads Glæsners samarbejde - eller mangel på samme - med landstræneren under VM?

- Det skal nok lige tilføjes, at Mads havde et personligt møde med undertegnede to-tre dage før afrejsen, hvor Mads forklarede om samarbejdsvanskeligheder med den daværende NTC-træner. Mads ønskede fornuftigt nok ingen konfrontation, så vi blev enige om, at han og Paulus ikke skulle arbejde sammen i Istanbul. Taget i betragtning af, at Mads blev verdensmester til stævnet, synes jeg, vi med en vis overbevisning kan sige, at det var den rigtige disposition.

- Det var sidste stævne med både Paulus og Mads på holdet, og jeg vurderede derfor, at det var mere væsentligt at få stævnet til at forløbe godt og gnidningsfrit end at forsøge at reparere på en kuldsejlet samarbejdsrelation. Jeg kan i samme åndedrag sige, at mit indtryk er, at jeg har en fin dialog med Mads. Jeg ser ham som en vigtig del af det danske landshold, og jeg føler mig overbevist om, at vi finder opskriften på, hvorledes han kan få det maksimale ud af sit potentiale på det danske landshold.