Den tidligere NBA-superstjerne Dennis Rodman er endnu engang kommet i modvind for sin bizarre mandeflirt med Nordkoreas diktator Kim Jong-un.

Tidligere på måneden var Rodman endnu engang på besøg hos Kim Jong-un, som han betragter som en nær ven. Efterfølgende tog den tidligere basketballstjerne æren for, at Nordkorea i sidste uger løslod og sendte den fængslede amerikanske studerende Otte Warmbier hjem til USA.

22-årige Warmbier blev dømt til 15 års strafarbejde for at have stjålet en plakat på en studietur. Da Warmbier efter 17 måneders fangeskab blev sendt hjem til USA ’af humanitære årsager’ var han i en komaagtig tilstand, og han døde seks dage senere.

Det har udløst en krise mellem de to lande, og Rodman har efterfølgende fået stor kritik for sin Nordkorea-forbindelse.

Nu ønsker den amerikanske organisation The Victims of Communism Memorial Foundation Dennis Rodman fjernet fra NBA’s Hall of Fame som følge af hans åbenlyse støtte til lederen af det nordkoreanske rædselsregime.

Otte Warmbier under sin retssag i 2016, hvor han idømmes 15 års starfarbejde for at have stjålet en plakat.
Otte Warmbier under sin retssag i 2016, hvor han idømmes 15 års starfarbejde for at have stjålet en plakat. Foto: HANDOUT
Vis mere

»Rodman har længe været kendt for sin eccentriske opførsel, men nu er han gået for vidt. Som en professionel atlet og medlem af NBA’s Hall of Fame bør Rodman være en rollemodel for de yngre generationer. Mennesker, der lovpriser mord, bør ikke idoliseres af den amerikanske ungdom eller optræde i nogen som helst Hall of Fame i USA,« skriver organisationen i en officiel anmodning om at få Rodman sparket ud af Hall of Fame:

»Rodman har forsvaret Kim Jong-un og kaldt ham for ’en ven for livet’ og sagt, at han ’elsker ham’, mens han forsvarer hans brud på menneskerettighederne. Rodman fortsatte denne en-mands-pr-kampagne for Nordkorea, selv da hans landsmand Otto Warmbier kæmpede for livet. Det er den slags man forbinder med andre diktatorer, men ikke med en anerkendt amerikansk sportsstjerne,« skriver The Victims of Communism Memorial Foundation, som støtter ofre for kommunismen.

Dennis Rodman i aktion for Chicago Red Bulls.
Dennis Rodman i aktion for Chicago Red Bulls. Foto: BRIAN BAHR
Vis mere

Dennis Rodman, som i dag er 56 år, var en del af det suveræne Chicago Bulls-mandskab, som triumferede stort i 1990’erne, og han vandt også NBA-titler med Detroit Pistons.

Han er en af de mest farverige og kontroveriselle amerikanske sportsstjerner i historien, og har mindst fem gange besøgt Nordkorea, og han er blandt de meget få amerikanere, som har mødt landets diktator, Kim Jong-un.

Rodman har tidligere beskrevet sine rejser til Nordkorea som ’basketballdiplomati’, og han har forsvaret sig med, at han ikke kendte til Otto Warmbiers tilstand.

Det er ikke første gang, at Rodman kommer i problemer for sin varme forbindlese til det kontroversielle nordkoreanske styre.

I 2014 hyldede den femdobbelte NBA-mester Kim Jong-un med en fødselsdagssang på et stadion i Pyongyang ved en hyldest basketball-kamp til ære for diktatoren.

Dennis Rodman hænger ud med Kim Jong-un til en basketball-kamp i Nordkoreas hovedstad Pyongyang i 2014.
Dennis Rodman hænger ud med Kim Jong-un til en basketball-kamp i Nordkoreas hovedstad Pyongyang i 2014. Foto: KCNA
Vis mere

Derefter bukkede han ærbødigt for lederen. Han udtalte også, at den amerikanske missionær Kenneth Bae, som blev fængslet i Nordkoprea i 2014, var selv uden om det.

»Jeg synes, at han er en idiot,« sagde den republikanske senator John McCain dengang om Rodman, som også har fået kritik for at forholde sig tavs om Nordkoreas påståede overtrædelser af menneskerettigheder.

Efter turen i 2014 undskyldte Rodman sin opførsel, hvorefter han efter sin hjemkomst til USA gik i behandling ofr alkoholisme.

»Det havde været en meget stresset dag. Mine drømme om basketballdiplomati var ved at falde til jorden. Jeg havde drukket. Det er ikke nogen undskyldning, men under interviewet var jeg oprevet. Jeg var overvældet,« sagde Dennis Rodman.