Bradley Wiggins var egentlig færdig med livet som sportsmand. Og med at sætte sig store ambitiøse mål.
Indtil han ændrede mening.
For den 37-årige Tour de France-vinder og femdobbelte OL-guldvinder har alligevel ikke fået nok af den hårde, daglige træning og kampen mod uret.
Men alt er alligevel ikke helt som før for englænderen, der endegyldigt hængte cyklen op væggen for et år siden efter bane-VM.
For det er i rosporten, han nu er fuld gang med at gøre et storstilet comeback.
Og selv om han først satte sig i romaskinen så sent som i marts i år, går han benhårdt efter at opnå det samme som på to hjul: OL-deltagelse – og hvorfor ikke også guld?
Det skal ske ved de kommende Lege i Tokyo i 2020.
»Når jeg træner og gør alle de her anstrengelser, bliver jeg nødt til at have en stor nok motivation i baghovedet til at få mig til at gøre det. Hvad er meningen med det hele, hvis det bare skulle være for at holde mig i form?« har Bradley Wiggins for nyligt sagt i et radiointerview:
»Jeg kan godt lide det faktum, at mange siger, det ikke kan lade sige gøre.«
En, der tror på projektet, er den tidligere dobbelte OL-guldroer James Cracknell, der været med til at sammensætte en minutiøs træningsplan.
Og transformationen fra spinkel cykelrytter til kraftfuld roer er i fuld gang. Bradley Wiggins har selv fortalt, at målet er at nå op på 100 kg – til sammenligning stoppede vægten på 69 kg, da han i 2012 vandt Tour de France.
En foreløbig status over fysikken har han selv vist frem på Instagram, hvor han ligger tæt på de 100 kilo:
Første deleksamen venter om godt to uger. 9. december stiller Bradley Wiggins op til de britiske indendørs-mesterskaber, altså i romaskiner. Passende nok finder de sted i den olympiske velodrome, hvor han triumferede ved OL i London i 2012.
Konkurrenterne er denne gang de bedste af de bedste engelske OL-roere.
»Jeg regner ikke med at slå nogen af dem, men nu får jeg at se, hvor tæt jeg er på dem, hvilket er motivation nok i sig selv,« har Bradley Wiggins sagt.
Den tidligere danske toproer Eskild Ebbesen kalder OL-satsningen for et ’super, super friskt projekt’.
»Det er absolut en mulighed, men det er altså ikke lige til højrebenet. Han skal selvfølgelig følge den plan, som er blevet lagt for, men så han er nok også afhængig af, at alle usikkerhedsfaktorerne går hans vej,« siger Eskild Ebbesen, der har vundet OL-guld tre gange og VM-guld seks gange i den såkaldte ’Guldfirer’.
Ifølge det danske Hall of Fame-medlem kan Bradley Wiggins dog drage stor fordel af især sin fortid som banerytter.
»Jeg er sikker på, at han inden for en kort årrække vil kunne blive rigtigt god i romaskinen, fordi han har et kæmpe potentiale rent fysisk. Han vil sagtens kunne komme på niveau med de bedste engelske roere – og jeg skal lige sige, at de bedste engelske roere har på det seneste været de bedste ved OL,« vurderer Eskild Ebbesen, der dog er mere forbeholden med optimismen i forhold til de fremtidige præstationer ude på vandet i forhold til den stramme tidsramme:
»Selv som 40-årig er det realistisk, at Bradley Wiggins ville kunne nå det rette fysiske niveau i 2020… men det, der er ved roning, er det tekniske. Det er bare sværere at sidde i en robåd på vandet og koordinere sine bevægelser end at sidde på en cykel eller sidde i en romaskine. Den disciplin tager tid, og når man begynder som 37-årig tager det længere tid, end hvis man var begyndt som 15-årig. Han kan godt blive udfordret af det tekniske og det at skulle lære at være en del af et hold. Umiddelbart kan jeg godt foranlediges til at tro, at det tekniske bliver undervurderet.«
Eskild Ebbesen fremhæver dog, at sparringspartneren James Cracknell som aktiv havde stor fokus på det tekniske.
Uanset hvad brænder OL-flammen dog stadig i Bradley Wiggins.
»Det er en drøm – og det er en stor drøm – og måske klarer jeg det heller ikke. Men man kan ikke vinde i lotteriet, hvis man ikke køber en lodseddel.«
