Han er en af verdens bedste wrestlere nogensinde, amerikanske Ric Flair. I dag kæmper han en sej kamp for at komme sig efter en operation. Det skriver New York Post.

Ric Flair, med tilnavnet The Nature Boy, blev mandag lagt i kunstigt koma, da han stod overfor en operation i tarmsystemet. I længere tid har Ric Flair døjet med sundhedsproblemer grundet en blokade, og det er altså den, der skulle fjernes. Blandt andet var den årsag til, at den 68-årige ex-wrestler fik nyresvigt.

Og selvom operationen gik godt, så er Ric Flair stadig i kritisk tilstand. Han nyre fungerer stadig ikke, og under operationen fandt lægerne flere problemer med Flair.

Det, der er mest essentielt for The Nature Boy lige nu, er, at få nyren til at fungere igen. Derfor er han nu gået i gang med et behandlingsforløb med nyredialyse. Det er en meget omfattende og tidskrævende behandling.

Efter at operationen gik godt, er flere wrestling-kolleger fra WWE blevet gjort opmærksom på Ric Flairs tilstand, og det har kastet flere hilsener af sig.

Der var højt humør ved NBA-finalen, da Ric Flair var på tribunen. Her ses han sammen med popstjernen Usher.
Der var højt humør ved NBA-finalen, da Ric Flair var på tribunen. Her ses han sammen med popstjernen Usher. Foto: RONALD MARTINEZ
Vis mere

Blandt andet skriver wrestling-legenden Hulk Hogan følgende på sin Twitter-profil.

’Har kun kærlighed, positive tanker og bønner til Ric Flair. Nu er det tid til at sparke igen. Du vil altid være ”The Man’, min bror,’ skriver Hulk Hogan.

Også wrestlingens helt store kanon for tiden Dolph Ziggler har skrevet en hyldest til The Nature Boy.

’Jeg har været så heldig at være i ringen med Ric første gang for 12 år siden, og jeg var lige så heldig at være i rum med ham for et par uger siden. Når han går ind i et rum, stjæler han showet. Han har stået overfor de største nogensinde i ringen. Mange mennesker er succesfulde i wrestling, fordi de har en catchphrase, karisma eller atletisk dygtige. Ric Flair er personificeringen af alle de ting. Han er, og vil altid være, den stilede, profilerede, limousinekørende, privatflys flyvende, kyssestjælende ’son of a gun’,’ skriver Dolph Ziggler.

Ric Flair har været verdensmester i wrestling utallige gange. Han havde først lagt wrestlingen på hylden, men genoptog sin karriere, da Hulk Hogan tilbød ham en plads i Hulkamania-turnéen. Han er samtidig den første person nogensinde, der blev optaget WWE Hall of Fame ikke bare én men to gange.