Velkommen til BT Sportens liveblog lørdag eftermiddag og aften, hvor jeg vil opdatere jer med det seneste og vigtigste fra sportens verden. Følg med her.

20.13 - FODBOLD: Leicester - Manchester United 1-1

Jamie Vardy scorede igen, men Bastian Schweinsteiger udlignede i det engelske topbrag. Resultatet betyder, at Manchester City overtog førstepladsen i Premier League. LÆS MERE HER

19.14 - HÅNDBOLD: Danmark slår Angola

De danske håndbolddamer har slået Angola i en træningskamp, hvor holdet havde sine udfordringer i første halvleg. Men i anden halvleg kom Danmark dog rigtig i gang og vandt kampen 28-17. Læs mere her.

18.54 - FODBOLD: Vardy sætter ny scoringsrekord

Den engelske angriber Jamie Vardy fra Leicester har netop sat ny scoringsrekord i Premier League, da han scorede til 1-0 mod Manchester United. Dermed har Vardy scoret i 11 kampe i træk. Ja, det var 11 kampe i træk!

18.51 - HÅNDBOLD: Danmark i føring

Første halvleg var ikke imponerende fra dansk side mod Angola i træningskampen før VM. Men i anden halvleg har de danske damer mere styr på det og fører 20-14 med ca. 15 minutter igen.

18.50 - FODBOLD: Schmeichel mod United

Kasper Schmeichel og hans klub Leicester spiller netop nu mod Manchester United i Premier League. Her er stillingen 0-0 efter 20 minutters spil.

18.23 - HÅNDBOLD: Pause i landskampen

Der er pause i træningskampen mellem Danmark og Angola. Her har Danmark fået en smule oprejsning og fører med 12-11. Et resultat, der fik nogle af Angolas spillere til at juble.

18.10 - HÅNDBOLD: Sløj start mod Angola

De danske håndbolddamer spiller lige nu testkamp mod Angola. Og her er holdet bagud efter de første 20 minutter. Således er stillingen 9-9, mens Angola overraskende har været foran med blandt andet 7-4.

17.51 - FODBOLD: Randers slår FCN

Opgøret mellem Randers og FCN er netop slut, hvor hjemmeholdet vandt 1-0. Helt til sidst var der dramatik, da FCNs Patrick Mtliga fik rødt for at sparke ud efter en modstander. Læs mere her.

Foto: Bo Amstrup
Vis mere

17.42 - FODBOLD: Sponsor vælger Neymar foran Ronaldo

Tøjgiganten Nike har både fodboldspillerne Ronaldo og Neymar i stalden, og nu står Nike klar til at indsætte Neymar som firmaets ’brand leader’ næste sommer på bekostning af netop Cristiano Ronaldo. Det skriver spanske Marketing Deportivo.

17.36 - FODBOLD: Randers holder stand

I Superligaen resterer der ti minutter af kampen mellem Randers FC og FC Nordsjælland. Her er stillingen fortsat 1-0 til Randers FC.

17.17 - FODBOLD: Bech scorer for Hannover

Jamen så er der igen en dansker, der har scoret i Hannover. Denne gang er det Uffe Bech, der har bragt sit hold foran med 4-0 mod Ingolstadt. Der resterer kun få minutter af opgøret.

Du kan læse alt om kampen her.

16.45 - FODBOLD: Andreasen bomber

Leon Andreasen har minsanten scoret i Bundesligaen for Hannover. Danskeren scorede med hovedet til 2-0. Der er pt. spillet 58 minutter og Hannover fører 3-0 mod Ingolstadt. Foruden Andreasens kasse har danske Uffe Bech lagt op til en enkelt scoring.

16.34 - FODBOLD: Randers foran mod FCN

I dagens superligakamp er Randers FC kommet på 1-0 efter 27. minutters spil. Målscorer er Piotr Parzyszek.

Foto: Bo Amstrup
Vis mere

16:23 - BOKSNING: Det er tid til årets mest gakkede boksekamp

I aften møder sværvægtsstjernerne Tyson Fury og Wladimir Klitschko i et VM-titelbrag i Düsseldorf. Vi har lavet en lille mini-optakt, som DU KAN LÆSE LIGE HER.

16:09 - FODBOLD: De Bruyne banker City i front

City er på vej ud af mini-krisen. Belgiske Kevin De Bruyne har netop bragt den stenrige Manchester-klub på 1-0 hjemme mod Southampton. De Bruyne havde ingen problemer med at omsætte Sterlings fine oplæg til scoring.

15.56 - HÅNDBOLD: Louise Burgaard spares til VM

Louise Burgaard har problemer med sit ene knæ, og det tager landstræner Klavs Bruun Jørgensen nu konsekvensen af før VM-slutrunden i Danmark begynder.

»Vi har oplevet en reaktion fra hendes knæ under samlingen, og derfor tager vi ingen chancer. Vi har valgt at spare hende under turneringen hernede, så hun er helt fit til VM,« siger landstræneren i en pressemeddelelse.

Landsholdet spiller i aften klokken 17.45 ved Torneo Internacional de España kl. 17.45 i dag, hvor modstanderen er Angola.

15.22 - FODBOLD: Andreasen og Bech med fra start

Både Leon Andreasen og Uffe Bech er med fra start, når Hannover 96 i dag møder Ingolstadt i Bundesligaen.

15.16 - FORMEL 1: Rosberg med pole i sæsonfinalen

Tyske Nico Rosberg starter som forreste mand på startgridden, når sæsonens sidste Formel 1-løb køres i Abu Dhabi. Efter ham følger, som så ofte før, verdensmesteren Jenson Button. Den helt store skuffelse var Ferraris Sebastian Vettel, der ikke gik videre fra Q1.

15.04 - FODBOLD: Startopstillinger Randers - FCN

I dagens Superliga-kamp må Randers FC se bort fra karantæneramte Mikael Ishak og skadede Jeppe Tverskov. Heller ikke FC Nordsjælland stiller i stærkeste opstilling. Således har Lasse Petry karantæne.

Randers FC (4-4-2): Karl-Johan Johnsson - Johnny Thomsen, Mads Fenger, Mads Agesen, Erik Marxen - Mandla Masango, Nicolai Poulsen, Christian Keller, Jonas Borring - Viktor Lundberg, Piotr Parzyszek

FC Nordsjælland (4-3-3): David Jensen - Ramon Rodrigues, Andreas Maxsø, Pascal Gregor, Patrick Mtiliga - Stanislav Lobotka, Gudmundur Thorarinsson, Martin Vingaard - Joshua John, Marcus Ingvartsen, Emiliano Marcondes

14.48 - FODBOLD: Vil hente Guardiola

Ifølge engelske Daily Mail vil Manchester City have fingrene i Bayern Münchens træner, Pep Guardiola. Og spanieren skal lokkes med store penge. Således vil City ifølge avisen gøre Guardiola til den bedst betalte træner i engelsk fodbold.

14.23 - MOTORSPORT: Tom K. modtager endnu en pris

Tom Kristensen har indstillet sin aktive racerkarriere, men det betyder ikke, at den nidobbelte Le Mans-vinder er blevet glemt. Tvært imod. I går modtog Tom Kristensen mere hædder, da det velansete medie Autobild hyldede ham med dets motorsportspris i tyske Essen.

13.55 - BOKSNING: Nielsens fans på nattesjov

Patrick Nielsens fangruppe, Reinhard Supporters, har været ude at markere sig ved såvel Rudy Markussens træningshal som bokserens nye sponsor, Lej Et Lig. Det skriver fanklubben på dens hjemmeside.

13.45 - FORMEL 1: Alonso usikker på McLaren

Der er ny ballade internt hos McLaren, der i år har haft Kevin Magnussen som reservekører. Ifølge den tidligere teamchef og nu Formel 1-ekspert, Eddie Jordan, så fortæller McLarens bestyrelsesformand Ron Dennis, at det ikke er sikker, at Fernando Alonso kører for teamet i 2016. Angiveligt vil spanieren først se, hvor god eller dårlig bilen er, før han beslutter sig.

Ifølge BT Sportens oplysninger får Alonsos mulige stop ikke en indflydelse på Kevin Magnussens karriereplan for næste år.

13.34 - FODBOLD: Schmeichel blandt de bedste

Kasper Schmeichel er flyvende for tiden sammen med holdkammeraterne i Leicester City. Faktisk er målmanden blandt de bedste i den engelske Premier League. Det mener Morten Bruun. Læs hvorfor her.