Det er lørdag, og det betyder sædvanligvis masser af sport. I dag er også dagen, hvor den prestigefulde pris BT-Guld bliver uddelt ved en stor festivitas i Herning. Farzam Abolhosseini har guidet jer gennem begyndelsen af dagen, og nu tager jeg, Mads Kindberg Nielsen, over. Velkommen til.

23.19 Med det siger vi tak for en begivenhedsrig lørdag - og på gensyn til en dejlig sportssøndag. Læs alle lørdagens nyheder herunder:

23.08 SPORT: Peter Gade er stolt og beæret over at komme i Hall of Fame

Peter Gade er stolt og beæret af som det 31. medlem at komme sportens Hall of Fame. LÆS MERE HER

22,53 SPORT; Peter Gade i Hall of Fame

Den tidligere verdensranglsite-etter i herresingle i badminton blev lørdag aften optaget i Hall of Fame i award-showet Sporten 2015 på DR TV.

22.40 - SPORT: René Holten Poulsen vandt BT Guld

Kajakroeren René Holten Poulsen vandt BT Guld. Han blev i 2015 både dobbelt verdensmester og europamester, og han blev valgt i konkurrence med orienteringsløberen Maja Alm og ishockey-spilleren Frederik Andersen. LÆS MERE HER

22.35 - FODBOLD: Real Madrid vandt 5-0 i Zidanes debutkamp

Takket være tre mål af Gareth Bale og to af Karim Benzema fik Zinédine Zidane en fantastisk debut som Real Madrid-træner. Holdet slog hjemme Deportivo la Coruña med 5-0. LÆS MERE HER

21.54 - FODBOLD - Bale laver hattrick i Zidanes debutkamp

Den walisiske fløjspiller Gareth Bale har scoret sit tredje og Real Madrids fjerde mål i hjemmekampen mod Deportivo La Coruña, som er Zinédine Zidanes debutkamp som træner. Stillingen er i skrivende stund 4-0 til Real Madrid.

21.47 - FODBOLD: Christian Eriksen årets fodboldspiller

Christian Eriksen er blevet kåret til Årets Fodboldspiller i 2015. Tottenham-spilleren med de gyldne frisparksmål blev valgt i konkurrence med målmanden Kasper Schmeichel fra Leicesters sensationsmandskab samt Simon Kjær, der begyndte sæsonen i franske Lille, men som efter sommerpausen har spillet for Fenerbahce i Tyrkiet.

21.34 - SPORT: Gareth Bale banker Real Madrid i front
Gareth Bale har netop scoret til 3-0 for Real Madrid på et flot langskud. Mon Zinedine Zidane beder tropperne trække i bremsen, eller fortsætter Ronaldo og co. de offensive takter!

21.30 - SPORT: Odense Sportscentrum vinder Danskernes Idrætspris
Odense Sportscentrum har netop vundet Danskernes Idrætspris ved Sportshowet i Herning. Årsagen til, at Odense Sportscentrum vinder, er, at det har lavet et projekt i Odense, hvor flere kampsportsforeninger er slået sammen for at gøre interessen for sporten endnu større.

21.12 - SPORT: René Holten Poulsen kåret til årets sportsnavn!
Kajakroeren René Holten Poulsen er kåret til årets sportsnavn 2015 ved Sport 2015-showet i Boxen i Herning.

René Holten Poulsen er blevet dobbelt verdensmester i 2015.

Det er 25. gang, at Jyllands-Posten og Danmarks Idrætsforbund (DIF) uddeler prisen, som foruden æren kaster 50.000 kroner af sig.

20.53 - FODBOLD: Bale header Real Madrid på 2-0
Real Madrid fører nu 2-0 i hjemmekampen mod Deportivo. Gareth Bale headede stille og roligt et indlæg i kassen.

20.45 - FODBOLD: Fransk hæl sender Zidane i front
Karim Benzema har netop bragt Real Madrid i front i Zinedine Zidanes debut som Real Madrid-træner.

Efter et hjørnespark blev bolden sendt af sted mod mål, og så kunne Karim Benzema score med hælen. Selvom Deportivo-spillerne appellerede for offside, så fik målet lov at stå. 1-0 til hjemmeholdet.

20.35 - TENNIS: Djokovic vinder turnering med finalesejr over Nadal
Vi snupper lige en tennisnyhed her sådan en pragtfuld lørdag aften.

Novak Djokovic har tidligere lørdag vundet finalen ved Qatar Open med en sejr over spanieren Rafael Nadal med de overbevisende cifre 6-1, 6-2.

Serberen bliver svær at komme udenom som favorit til Australian Open senere på måneden...

20.28 - FODBOLD: United undgår FA Cup-katastrofe
Manchester United vandt til sidst FA Cup-kampen mod Sheffield United. Læs mere på bt.dk lige her.

20.20 - FODBOLD: Manchester United bringer sig foran!
Et straffespark skulle der til, før Manchester United kunne få scoret mod Sheffield United. Wayne Rooney har netop scoret på straffe. Pyyyha, hva' Van Gaal?

20.08 - FODBOLD: Viktor Fischer på tavlen for Ajax
Viktor Fischer scorede til 2-0 i træningskampen mod HSV, som endte med en hollandsk 3-1-sejr.

19.54 - FODBOLD: Zinedine Zidanes første Real Madrid-opstilling
Zinedine Zidane debuterer som Real Madrid-træner 20.15 lørdag aften og stiller op med følgende hold:

19.44 - FODBOLD: Manchester United har ikke scoret i 1. halvleg på Old Trafford siden...
30. september 2015!

10 kampe i streg på hjemmebanen har Manchester United ikke fået bolden i mål i de første 45 minutter. Det er da alligevel vanvittigt!

19.40 - ISHOCKEY: Dansk ishockeyspiller takker Utica Comets
Nicklas Jensen forlader Utica Comets og skifter til New York Rangers. Læs hans takketale i nedenstående Twitter-besked.

19.38 - SPORT 2015: Den her billedserie vil du IKKE gå glip af!
Tjek lige denne billedserie ud, som vores hold i Herning til Sport 2015-awardshowet har lavet. Der er mange kendte og flot klædte ansigter i.

Se den her.

19.26 - FODBOLD: Everton-kamp afbrudt af kat!
Det var lige godt kattens!

Evertons kamp mod Dagenham & Redbridge blev afbrudt af.... ja, en kat.

Læs den sjove historie her.

19.17 - FODBOLD: Manchester United er i problemer mod League 1-hold
Manchester United går til pause med 0-0 hjemme mod Sheffield United i FA Cup'en. Hjemmeholdet har været dominerende, men det er endnu ikke lykkes at score mod upåagtede Sheffield United.

Wayne Rooney var tæt på på et direkte frispark.

19.04 - BT GULD: Lørdag aften kåres vinderen af BT Guld!
Lørdag aften bliver vinderen af BT Guld kåret ved Sport 2015-eventet i Jyske Bank Boxen, så der er god grund til at blive hængende hele aftenen her i livebloggen. René Holten Poulsen, Maja Alm og Frederik Andersen er finalisterne, som kan vinde den meget fornemme pris. Atleterne sætter stor pris på netop den kåring, fordi det er andre atleter, som har stemt.

18.55 - CYKLING: Armstrong igen på krigsstien
Lance Armstrong har verdens største horn i siden på Den Internationale Cykelunion UCI.

Tidligere har han kritiseret præsident Brian Cookson og co., og nu er den så gal igen - denne gang i forhold til den doping-karantæne til en tidligere Rabobank-stjerne (ikke Michael Rasmussen eller Rolf Sørensen), som Lance Armstrong ikke er imponeret over.

Læs mere her.

18.50 - FODBOLD: Debut til Zidane - han går i Guardiolas fodspor
Zinedine Zidane får debut som Real Madrid-træner senere lørdag aften, når Deportivo kommer på besøg. Vi har forsøgt at lave en lidt anderledes optakt ved at kigge nærmere på andre trænere - herunder Guardiola - som før har gjort det samme som Zidane. Det vil sige været spiller og/eller træner for B-holdet og så taget over på førsteholdet.

Læs meget mere her.

18.35 - CYKLING: Contador udelukker ikke Vueltaen
Alberto Contador udelukker ikke at køre Vuelta a España i 2016. Det sger han til Tinkoff-holdets hjemmeside.

Vuelta-ruten blev officielt præsenteret tidligere lørdag, og måske kommer Contador, som har vundet løbet tre gange tidligere i karrieren, til også at stille til start.

»Det her er mit sidste år på Tinkoff-holdet, og jeg ønsker at slutte af på bedst tænkelige måde. Jeg mangler endnu at snakke med Oleg Tinkov og holdet for at få klarlagt mit løbsprogram, men jeg udelukker ikke Vueltaen,« siger Contador til Tinkoff-holdets hjemmeside.

Alberto Contador kalder ruten for »typisk« for det spanske cykelløb. På 10 af etaperne er der mål oppe på et bjerg.

18.24 FODBOLD: 'Glemt' dansker debuterer for Premier League-klub
Kan du huske Jakob Haugaard, og nej, det er ikke komikeren med de sløje jakkesæt, vi tænker på. Ham, der holdt målet rent for FC Midtjylland, indtil Johan Dahlin kom til og skubbede ham af pinden. Haugaard har netop fået sin første officielle kamp for Stoke i FA Cuppen. Se her, hvordan det gik.

17.57 - FODBOLD: Sådan har danskerne og Premier League-holdene klaret sig i FA Cup'en
Lørdag er lig med FA Cup, og flere af de helt store har været i aktion. I denne oversigt kigger vi på, hvordan Premier League-holdene og danskerholdene har klaret sig i denne runde.

Aston Villa spillede tidligere 1-1 med Wycombe, men her er et overblik over klokken 16.00-kampene (alle slutresultater):

Arsenal 3-1 Southampton - læs om kampen her.
Doncaster 1-2 Stoke (Jakob Haugaard stod for Stoke)
Everton 2-0 Dagenham & Red
Colchester 2-1 Charlton (Simon Makienok med fra start)
Ipswich (Jonas Knudsen med fra start) 2-2 Portsmouth
Norwich 0-3 Manchester City
Sheffield Wednesday 2-1 Fulham (Lasse Vigen med fra start)
Southampton 1-2 Crystal Palace
Watford 1-0 Newcastle
West Ham 1-0 Wolves

Ved uafgjort spilles der en ny kamp om 10 dage.

Manchester United spiller 18.30 mod Sheffield United.

17.51 - FODBOLD: Barcelona vinder 4-0 på baggrund af Messi-hattrick
FC Barcelona vandt uden problemer med 4-0 over Granada i La Liga, og Lionel Messi hjalp overordentlig meget til i den proces ved at score et ægte hattrick.

Neymar lukkede og slukkede med målet til 4-0.

17.37 - FODBOLD: City på sikker FA Cup-kurs
Manchester City fører 3-0 ude over Norwich med ti minutter igen, så det kan næsten ikke gå galt for Manuel Pellegrinis mandskab. Kevin de Bruyne har netop udbygget føringen til 3-0.

17.33 - FODBOLD: Flot mål sender Arsenal i front
Arsenal fører nu med 2-1 over Sunderland i FA Cup-kampen på Emirates. Et par hurtige og fikse afleveringer sikrede, at bolden havnede for fødderne af Aaron Ramsey, som var gået helt med frem.

Kort tid efter scorede Olivier Giroud til 3-1.

17.29 - FODBOLD: Aston Villas manager forstår skuffede fans
Remi Garde, der er manager for Jores Okore og Aston Villa, forstår godt, at fansene er skuffede over FA Cup-resultatet (1-1) mod Wycombe fra 4. division.

»De er rejst langt for at se kampen, og vi skal kunne tåle kritikken,« siger han ifølge BBC.

Aston Villa kom ellers i front mod Wycombe, men et tvivlsomt straffespark i anden halvleg sendte League Two-holdet på uafgjort.

17.19 - FODBOLD: Klopps drømmespiller kommer ikke til Liverpool
Jürgen Klopp får ikke sin drømmespiller. Læs hvem det er og hvorfor lige her.

17.17 - FODBOLD: Hattrick-helten Lionel Messi
Lionel Messi er ustoppelig. Argentineren har netop scoret hattrick i kampen mod Granada. Neymar afsluttede mod målet og ramte stolpen, så bolden sprang lige ud i fødderne på offensivspilleren, der prikkede den i mål.

3-0!

17.10 - FODBOLD: Bayern-legende kritiserer Pep Guardiola
Lothar Matthäus er ikke et sekund i tvivl om, at Pep Guardiola allerede har nogle af sine tanker i Manchester City, som han skifter til til sommer. Og det behager ikke ligefrem den tidligere Bayern-spiller. Læs mere her.

17.07 - FODBOLD: Spiller United sig videre i FA Cup'en?
Den traditionsrige FA Cup er i gang lørdag eftermiddag og aften, og Manchester United skal forsøge at spille sig videre mod Sheffield. Skal vi ikke lige varme op med dette nydelige billede fra Old Trafford?

17.00 - FODBOLD: Lionel Messi skyder Granada i sænk
Lionel Messi har scoret to gange for FC Barcelona i første halvleg i kampen mod Granada. Første mål scorede Messi fra midten af målfeltet, da han med indersiden sendte et indlæg fra Arda Turan i mål, og det andet blot seks minutter senere scorede han i en helt fri position foran mål på et oplæg fra Luis Suarez.

16.53 - FODBOLD: Solbakken afviser Augustinsson-historie
bt.dk har tidligere lørdag skrevet om Aftonbladets historie om, at FC København angiveligt har sagt nej til Aftonbladets historie om, at københavnerne er tæt på at sælge Ludwig Augustinsson, men det passer altså ikke ifølge Ståle Solbakken.

Læs meget mere lige her.

16.26 - FODBOLD: Arsenal tilbage på sporet
Arsenals forsvarende FA Cup-mestre er tilbage på sporet mod Sunderland, efter costaricanske Joel Campbell har udlignet Sunderlands overraskende føringsmål i opgøret på Emirates Stadium. Af øvrige stillinger fra eftermiddagens FA Cup-kampe kan nævnes, at Manchester City er foran 2-0 i Norwich, mens Doncaster indtil videre holder højtflyvende Stoke City på 1-1. I Southampton er hjemmeholdet bagud med en enkelt pind til Crystal Palace.

16.19 - FODBOLD: Arsenal bagud efter forsvarskoks
Arsenal har ikke tabt en kamp I FA Cup'en siden 2013, men nu kan de seneste to års vindere være på vej mod et overraskende nederlag. Hjemme på Emirates Stadium er holdet bagud 0-1 til Sunderland. Målscorer var hollandske Jermain Lens efter et gevaldigt koks i Arsenal bageste geledder.

15.58 - HÅNDBOLD: Danmark vinder sikkert over Norge
Danmark vandt sikkert over Norge med 34-30 i en underholdende kamp, hvor der var flere positive tegn at spore på det danske landshold.

15.51 - HÅNDBOLD: Danmark kvaser fortsat Norge
Sikke en anden halvleg af Michael Damgaard, der har erstattet Mikkel Hansen!

Venstrebacken har været over det hele og scoret efter behag, og han er i høj grad skyld i, at Danmark fører med 33-28 (!) efter 25 minutters spil. Må være rart for Gudmundur Gudmundsson at se, at der er alternativer, hvis Mikkel Hansen skulle blive skadet eller mandsopdækket i Danmarks EM-kampe.

15.41 - FODBOLD: Avis: FCK takker nej til stort millionbud
FC København har angiveligt sagt pænt nej tak til et stort millionbud på en af de store profiler. Læs meget mere lige her.

15.39 - HÅNDBOLD: Michael Damgaard tromler Norge
Michael Damgaard gør lige nu det onde ved Norge, som nu er bagud med 21-26 til det danske landshold, der bare tromler hen over nordmændene. Det er gode takter så kort tid før EM.

15.38 - FODBOLD: Stor overraskelse i FA Cup'en
2-2 endte opgøret mellem Wycombe fra League Two og Premier League-mandskabet Aston Villa, som havde Jores Okore med fra start. Læs mere om kampen lige om lidt på bt.dk.

15.35 - CYKLING: Vild Vuelta-rute i vente!
Som skrevet længere nede i denne liveblog, så er der en ganske underholdende Vuelta-rute i vente. Der venter - vanen tro, fristes man til at sige - 10 afslutninger, som går opad. Der bliver rigeligt med underholdning i det spanske etapeløb!

15.33 - HÅNDBOLD: Mads Christiansen sender Danmark i front med fem!
Danmark har netop afsluttet et flot, flot kontraangreb med en scoring af Mads Christiansen, og nu fører Gumundssons drenge med 23-18.

15.30 - FODBOLD: Tre danskere med fra start i eftermiddagens FA Cup-kampe
Der er rigeligt med dansk aktivitet i lørdagens FA Cup-kampe. Jores Okores og Aston Villas kamp mod Wycombe (1-1) er næsten slut, og snart skal tre nye danskere så i aktion. Det drejer sig om Simon Makienok (Charlton), Lasse Vigen Christensen (Fulham) og Jonas Knudsen (Ipswich).

15.24 - HÅNDBOLD: Danmark udbygger føringen i anden halvleg
Selvom Danmark sparer Mikkel Hansen i anden halvleg af Golden League-opgøret mod Norge, så er angrebspillet fortsat med at fungere ganske fint. Danmark er kommet foran med 19-16 nu.

15.21 - FODBOLD: Medie: FCK takker nej til stort millionbeløb på Augustinsson
Ifølge Aftonbladet har FC København takket nej til et stort millionbeløb fra Palermo, der ellers meldes meget tæt på Ludwig Augustinsson. Læs mere på bt.dk om lidt.

15.07 - HÅNDBOLD: Danmark til pause med to-målsføring
Casper U. Mortensen nåede lige at score i de sidste sekunder af første halvleg, så Danmark kunne gå til pause med en føring på 17-15.

Generelt har Danmark haft det svært i forsvaret, hvor Rasmus Lauge ikke har været specielt godt spillende. I angrebet, derimod, har det set rigtig fornuftigt ud - 17 mål på en halvleg er ganske godkendt.

I anden halvleg ventes Gudmundur Gudmundsson at spare Mikkel Hansen, så måske daler tempoet i det danske angrebsspil også en smule.

15.05 - FODBOLD: Medie: Sunderland lejer tidligere FCK-bomber
Sunderland har underskrevet en lejekontrakt med Dame N'Doye. Læs mere på bt.dk her.

14.55 - FODBOLD: Jores Okore og Villa i problemer i FA Cup'en
Aston Villa spiller FA Cup ude mod League 2-holdet Wycombe, men det går ikke så godt. Godt nok kom Jores Okores hold foran i første halvleg, men Wycombe har lige udlignet på et straffespark og bragt en masse spædning ind i kampen. Jores Okore startede inde og er fortsat på banen.

14.53 - HÅNDBOLD: Danmark fortsætter målstimen
14-12 er stillingen til Danmark efter 21 minuitter. Historien indtil nu har været, at angrebsspillet fungerer ganske fint, mens forsvaret halter lidt mere.

14.42 - HÅNDBOLD: Underholdende kamp i Frankrig!
Danmark og Norge giver den virkelig gas på scoringsfronten. Efter de første 11 minutter er stillingen 7-7, hvilket er ganske pænt, og det skyldes ikke mindst Mikkel Hansen og Hans Lindberg, som har været godt spillende for Danmark.

Omvendt halter det en anelse i forsvaret, hvor Gudmundur Gudmundsson står med en udfordring, fordi René Toft Hansen mangler.

14.36 - HÅNDBOLD: God start af Hans Lindberg!
Danmark fører 4-2 efter fem minutters spil - Hans Lindberg har scoret to gange. Kevin Møller, der står for Danmark i stedet for Landin, som bliver sparet, har haft et par gode redninger. Sådan skal det gøres!

14.35 - CYKLING: Ruten til Vueltaen er nu officiel
Så er ruten til årets Vuelta a España kommet.

14.31 - HÅNDBOLD: Mikkel Hansen banker Danmark i front!
Mikkel Hansen er, som vi kender ham - på et fint opspil fra playmaker Rasmus Lauge kommer PSG-spilleren ind over midten og finter målmanden til den ene side. Bang! 1-0 til Danmark.

14.24 - HÅNDBOLD: Optakt til EM i Polen
Danmark spiller Golden League-stævnet i Frankrig som den allersidste optakt til EM i Polen, der begynder 15. januar. Holdet må undvære René Toft Hansen, der desværre fik en slem knæskade.

Du kan læse et stort interview med René Toft Hansen lige her.

14.10 - HÅNDBOLD: Følg Danmarks Golden League-kamp her
Danmark spiller Golden League-kamp mod Norge lige om lidt. Og for at være ærlig, så synes jeg, at du skal blive hængende lige her - så lover jeg at servere nogle opdateringer med jævne mellemrum.

14.08 - FODBOLD: Van Gaal: Vores omklædningsrum har været FOR hyggeligt
Ja, du læste rigtigt - Louis van Gaal er utilfreds med, at der har været lidt for god stemning i omklædningsrummet. Du kan læse, hvad han mener, lige her.

13.19 - FODBOLD: Ludwig Augustinsson meldes tæt på Palermo
FC København skal muligvis ud og lede efter en ny venstre back, for ifølge det italienske medie La Gazzetta dello Sport er den italienske klub tæt på at hente svenskeren Ludwig Augustinsson.
LÆS MERE HER

12.30 - FODBOLD: Dame N'Doye rygtes til Sunderland
Premier League-klubben Sunderland, der kæmper mod nedrykning, har ifølge mediet ESPN udset den tidligere FCK-angriber Dame N'Doye som forstærkning.
LÆS MERE HER

11.05 - FODBOLD: Malmö i top fem i Superligaen
Allan Kuhn er ny cheftræner i Allsvenskan, og han mener, at hans nye klub Malmö FF ville ligge i top fem i Danmark.
LÆS MERE HER

10.15 - FODBOLD: Svensker hjalp Kuhn med drømmejob
Undrede du dig også en smule over, at en af Nordens største klubber hentede en assistent i Danmark til at varetage jobbet som cheftræner? Få svaret her på dit spørgsmål her.

10.03 - FODBOLD: Ingen kontakt mellem Mallorca og Laudrup
Der har ingen forhandlinger været med Michael Laudrup. Sådan lyder det ifølge et lokalt medie fra RCD Mallorca til rygtet om, at den danske træner skulle være blevet tilbudt et trænerjob i klubben.
LÆS MERE HER

09.56 - TENNIS: Wozniacki irriteret over dommerskøn
Det frustrerer Caroline Wozniacki, at det efter hendes opfattelse var dommerens skyld, at hun natten til lørdag dansk tid tabte andet sæt og dermed kampen i semifinalen ved WTA-turneringen ASB Classic i Auckland, New Zealand.
LÆS MERE HER

09.38 - FODBOLD: Falk er ønsket i Midtjylland
Spillet om Rasmus Falk er i den grad i gang. Ifølge Ekstra Bladet er en decideret lønkrig brudt ud mellem FC Midtjylland og Brøndby i jagten på landsholdsspilleren.
LÆS MERE HER

08.42 - DISKOKAST: OL-guldvinder indrømmer doping
Det var ikke rent spil, da diskoskasteren Ria Stalman i 1984 vandt OL-guld ved legene i Los Angeles. Det indrømmer hun nu.
LÆS MERE HER

08.30 - SPORT: Sådan stemmer kollegerne til BT-GULD
Dagens helt store spørgsmål er selvfølgelig, hvem vinderen af BT-GULD bliver. De tre kandidater er roeren René Holten Poulsen, orienteringsløberen Maja Alm og ishockey-spilleren Frederik Andersen, Du kan her se, hvordan nogle af kollegerne stemmer.