Den tidligere Baltimore Ravens-running back Ray Rice er kommet et stort skridt tættere på en mulig tilbagevenden til NFL.

Ray Rice var blevet udelukket fra NFL på ubestemt tid, da der var dukket videooptagelser op, hvorpå han slog sin - på det tidspunkt - forlovede og nu kone, Janay Palmer, i Atlantic City.

Running backen valgte dog at appellere dommen, og den har han nu vundet. Det vil sige, at han igen er et spilleberettiget, såfremt han kan finde en ny klub.

Baltimore Ravens løsrev Ray Rice fra sin kontrakt den 8. september. Ravens støttede Rice langt hen ad vejen i sagen, men da videoklippet blev offentliggjort, valgte holdet at stoppe samarbejdet med running backen. Han har også indgivet en klage mod Ravens for uberettiget opsigelse af sin kontrakt.

I sin tid hos Baltimore Ravens, nåede Rice at vinde Super Bowl, samt opnå tre Pro Bowls. Men den dygtige running back skal næppe gøre sig nogen forhåbninger om en retur. I det hele taget bliver det meget svært for ham at finde en ny klub i NFL, mener eksperterne.