KØB PLUS!

Ski-stjernens ødelagte ben: Det bliver lange kjoler

Skistjernen Lindsey Vonn fremviser sit medtagede ben, efter hun er blevet opereret, som følge af et grimt styrt.

Det kan gå forbandet stærkt på den helt forkerte måde, når skistjernerne indtager pisterne om vinteren. Det fik den amerikanske skistjerne Lindsey Vonn at mærke, da hun i begyndelsen af februar styrtede til kvindernes super G i Østrig.

Lindsey Vonn mistede balancen i høj fart og lavede et grimt styrt. Hun blev hurtigt bragt på hospitalet, men det stod ret hurtigt klart, at hun var slemt medtaget. Vonn er siden blevet opereret hjemme i Colorado, og efterfølgende har hun lagt ovenstående billede ud på det sociale medie Instagram.

- Mit knæ ser... øhm...ikke særlig godt ud, skriver Vonn, og tilføjer et hashtag, som fortæller, at hun vælger de lange kjoler til sommer.

Lindsey Vonn er færdig for denne sæson, men operationen er gået godt, og Vonn kan derfor vende tilbage til skisporten til næste sæson.

- Moderne operationsteknik kombineret med aggressiv rehabilitering kommer til at hjælpe Lindsey til at blive helt god igen, siger USA landsholdslæge for Bill Sterett.

Læs også: