Normalt spiller man bolden over nettet, når man spiller bordtennis. Men det er slet ikke nødvendigt for at vinde pointet.

Den kinesiske tennisstjerne Fan Zhendong, der i øjeblikket er nummer to i verden, viste sine ekstraordinære evner ved kvartfinalen i en World Tour-turnering i Japan, hvor han mødte franskmanden Simon Gauzy.

Den unge franskmand ramte netkanten med sin returnering af Fans serv, og bolden var på vej ud, men så samlede kineseren den op og sendte den tilbage - under nettet! Og der var så meget spin i bolden, at i stedet for at springe op trillede den stille og roligt ned ad pladen på Gauzys halvdel af bordet.

Den undskyldende hånd og smilene på begge af nettetsider fortæller alt om, at det var en returnering, der kom bag på de to spillere. Fan Zhendong gik i øvrigt videre til finalen og vandt hele turneringen.

Og vidste du overhovedet, at man gerne måtte returnere bolden under nettet?