Kort efter kautionshøringen af OL-helten var forbi, talte Pistorius' familie til offentligheden

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Oscar Pistorius blev fredag eftermiddag løsladt mod en kaution, på hvad der svarer til 636.000 kroner. Derudover skal OL-atleten opfylde en række betingelser fremstillet af retten. Her er der blandt andet tale om, at Oscar Pistorius skal aflevere alle sine våben, ikke må vise sig i en lufthavn og ikke må forlade hjembyen Pretoria uden myndighedernes tilladelse.

Hans onkel, Arnold Pistorius, siger, at familien kender Oscars version, og hvad der skete den tragiske aften.

- Familien er alle lettede over dagens afgørelse, men er også i sorg (over Reeva Steenkamps død, red.), siger han.

Mere havde familien ikke at sige til afgørelsen, og nu skal tiden sandsynligvis bruges med Oscar Pistorius, der efter afgørelsen faldt i armene på sin fremmødte familie i retssalen.

Oscar Pistorius skal møde i retten igen d. 4. juni 2013.