Det internationale petanque-forbund (CMSB) har anmodet om at blive en af de discipliner, som der skal dystes i ved OL i 2024.

Det skriver nyhedsbureaet AFP.

I 2024 er Paris kandidater til at afholde OL, og petanque-forbundet, der er den tiende mest populære idrætsgren i Frankrig, håber at kunne debutere i olympisk sammenhæng i det år.

På verdensplan er petanque eller boules, som det især kaldes i Frankrig, et spil med stor udbredelse, og sporten har forbund i over 165 af verdens lande. Også i Asien er spillet populært.

Petanque er et spil, hvor spillerne kaster med metalkugler efter en lille bold - en såkaldt 'gris'. Når alle kugler er kastet, så gælder det om at ligge tættest på 'grisen'.

Frankrig har vundet de seneste ti verdensmesterskaber i petanque.