BTs Peter Fredberg var tæt på Oscar Pistorius i tre dage under hans olympiske træning i Italien
Regnen pisker ned fra en blytung himmel, og det buldrer og brager i bjergene. Oscar Pistorius smiler, mens han går i startblokkene.
- Jeg skal vænne mig til regnen i London. Meget realistisk træning, siger han med blink i øjet.
Jeg er sammen med Oscar Pistorius på stadion i Gemona for foden af alperne i det nordøstlige Italien.
Verdens hurtigste mand uden ben lader sig ikke distrahere af tordenskyllen, som nærmest oversvømmer banen.
- Man aflyser jo heller ikke en konkurrence, fordi det regner. Det er godt at træne under forskellige forhold. Engang kunne jeg dårligt se en meter frem, siger han leende.
Som den eneste nordiske journalist var jeg inviteret til at følge Oscar Pistorius' afsluttende olympiske træning i juli 2012 op til OL i London.
I tre dage var jeg sammen med ham. Spiste med ham på hotellet og fulgte hans træning. Hans træner var min chauffør i Gemona.
Jeg havde også interviewet ham, da han var i København året før. Men fordi man har været sammen med en mand i tre dage, er det naturligvis ikke ensbetydende med, at man kender ham.
Min første reaktion, da jeg vågnede op til nyheden om skuddramaet i Pretoria 14. februar 2013, var forbløffelse.
Sjældent har jeg mødt en så sympatisk topidrætsmand. Et åbent, sødt og venligt menneske med begge proteser solidt plantet på jorden. I sandhed den ydmyge superstjerne.
Ikke kun hans unikke talent og vilje, men også hans væsen havde gjort ham til en rollemodel for millioner af handicappede. En verden beundrede ham.
For alle, der kendte ham, var det uforståeligt, hvad der skete i Pretoria. Jeg talte dagen efter dramaet med den danske paralympiske sprinter og længdespringer Daniel Wagner Jørgensen.
- Oscar er mit forbillede. Et fantastisk menneske. Altid behagelig at være sammen med. Sød og beskeden. Jeg forstår det ikke, sagde den chokerede danske topatlet.
I min sidste samtale i Gemona med Oscar Pistorius sagde han til mig:
- Jeg føler mig ikke som handicappet, men som en ganske almindelig mand, der har fået nogle særlige evner. Jeg er meget bevidst om min rolle. Da jeg var yngre, så jeg op til mange sportspersonligheder. Jeg er glad for at være i en position, hvor jeg kan inspirere andre.
Det gør mig oprigtigt ondt, at det skulle slutte på den måde. Jeg har fulgt sagen siden skuddene og har hele tiden håbet det bedste for Oscar Pistorius. Uden at tage stilling til skyldsspørgsmål og dom.
