KØB PLUS!

OL-duo i DM-finalen

OL-deltagerne Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen er klar til finalen i damedouble ved badminton-DM:

Topseedede Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen er klar til finalen i damedouble ved badminton-DM, der i denne weekend spilles i Vejen Idrætscenter.

I semifinalen vandt duoen, der ved sidste års olympiske lege i London var tabende kvartfinalister, 21-13, 21-16 over Maiken Fruergaard og Sara Thygesen.

Modstanderne i finalen, der spilles søndag eftermiddag, bliver de regerende danske mestre, Line Kruse og Marie Røpke.

- Vi ser frem til finalen, som jeg tror, vi har en chance for at vinde. Men vi må erkende, at vi styrkemæssigt ligger lidt under dem, sagde Marie Røpke til TV3 Sport efter den vundne semifinale over Lena Grebak og Maria Helsbøl.

I herredouble kommer finalen til at stå mellem Mads Conrad-Petersen/Rasmus Bonde og Anders S. Rasmussen/Kim Astrup Sørensen.

- Jeg er glad for, at jeg kan spille. Før DM har jeg døjet med knæproblemer. Men det er ikke nogen hemmelighed, at Rasmus og jeg går efter DM-guldet, sagde Mads Conrad-Petersen efter kampen. 

Senere i dag bliver finalisterne i herre- og damesingle samt mixeddouble fundet.

Læs også: