BT og Berlingske får nye sportschefer, hvor Benjamin Munk Lund bliver chef for BTs sportsredaktion, mens Morten Crone Sejersbøl overtager sportsredaktør-stolen hos Berlingske.

BTs hidtidige sportschef, Jacob Staehelin, meddelte mandag, at han har søgt og fået en frivillig fratrædelse. BTs ledelse har valgt, at Benjamin Munk Lund fremover skal stå i spidsen for BTs sportsredaktion.

»Jeg er både meget glad og ydmyg over at blive sportschef for Danmarks sportsavis, BT. Når man bevæger sig i sportsjournalistikkens verden, som jeg nu har gjort i mere end 10 år, så ved man, at det er et helt særligt job, og derfor ser jeg det som en kæmpe tillidserklæring nu at skulle stå i spidsen for BT sporten,« siger Benjamin Munk Lund og fortsætter:

Bernjamin Munk Lund stopper som sportschef for Berlingske og bliver i stedet sportschef på BT.
Bernjamin Munk Lund stopper som sportschef for Berlingske og bliver i stedet sportschef på BT. Foto: Camilla Rønde
Vis mere

»Vi skal være først og størst. Vi skal have nyheder, holdninger, følelser og overraskelser. Vi skal være godt selskab. Og vi skal selvfølgelig stadig være Danmarks sportsavis.«

Benjamin Munk Lunds jobskifte betyder, at Berlingske får en ny sportsredaktør. Det bliver Morten Crone Sejersbøl, der hidtil har været fodboldredaktør på BT.

Morten Crone Sejersbøl bliver ny sportschef på Berlingske.
Morten Crone Sejersbøl bliver ny sportschef på Berlingske. Foto: Camilla Rønde
Vis mere

»Jeg er blevet tilbudt en meget spændende stilling, som jeg glæder mig helt vildt til at skulle bestride. Jeg går til jobbet med al tænkelig ydmyghed over for Berlingske, BT og de medarbejdere og den sportsredaktion, jeg allerede kender og uden tøven kalder Danmarks bedste sportsredaktion,« siger Morten Crone Sejersbøl.

BTs ansvarhavende chefredaktør, Olav Skaaning Andersen, siger om rokaden:

Olav Skaaning Andersen: »Med Benjamin Munk Lund og Morten Crone Sejersbøl får vi et stærkt chefteam, der kan videreudvikle Danmarks bedste sportsbrand.«
Olav Skaaning Andersen: »Med Benjamin Munk Lund og Morten Crone Sejersbøl får vi et stærkt chefteam, der kan videreudvikle Danmarks bedste sportsbrand.« Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Med Benjamin Munk Lund og Morten Crone Sejersbøl får vi et stærkt chefteam, der kan videreudvikle Danmarks bedste sportsbrand. Samtidig vil jeg gerne takke Jacob Staehelin, der både som journalist og sportschef har leveret en stor og dedikeret indsats for BT. Jeg ønsker ham al mulig held og lykke fremover.«