KØB PLUS!

Nostalgi: De vandt også BT Guld

I aften uddeles BT Guld ved DRs store gallashow Sport 2012. Sporten.dk bringer her et nostalgisk tilbageblik på tidligere vindere af prisen.

Ole Ritter: Vinder af BT Guld - 1965

Tempokongen Ole Ritter havde evnen til at pine sig til sidste blodsdråbe.

I sidste halvdel af 60’erne og begyndelsen af 70’erne eksploderede han i kampen mod uret og satte ni verdensrekorder.

Da han i 1965 på den olympiske cykelbane i Rom pulveriserede verdensrekorden for amatører på 100 kilometer med mere end seks minutter, gav det BTs Guld.

– Det var sværere at vinde BTs Guld end at sætte rekord. Konkurrencen var utrolig hård. Det var en titel, jeg var meget stolt af, mindes han.

De 37 ledere, repræsenterende alle DIFs specialforbund, gav i første omgang Ole Ritter og sejlsportens verdensmester, Ole Berntsen, henholdsvis 18 og 15 stemmer. Lyngbys toer i roning fik tre stemmer og EM- guldvinderen i kajak, Erik Hansen, én stemme.

Ole Ritter var én stemme fra at få flertal, og der måtte en ny afstemning til mellem de tre bedste. Her fik han overraskende en af rosportens og kajaksportens fire stemmer fra første runde.

I to årtier var den karismatiske og farverige fighter det største navn i dansk cykling. I sin første sæson som professionel i 1967 vandt han sensationelt enkeltstarten i Giro d’Italia foran navne som Merckx, Anquetil og Altig. I 1968 satte han timeverdensrekord og i 1971 verdensrekord på 100 meter, begge gange i Mexico City.

Cykelsporten optager stadig de fleste af 71-årige Ole Ritters vågne timer. Han sælger cykler og cykelbeklædning og trives i det miljø, der har været hans liv.

– Desværre er det ikke så meget, jeg cykler. Jeg blev meniskopereret i maj, men skal til at cykle nogle småture. Man har det bedst, når man rører sig, siger han.

Sammen med sin ven, skuespilleren Flemming Enevold, er han ved at skrive en bog, som udkommer i 2013. Vi glæder os.

Jesper Tørring: Vinder af BT Guld - 1974

Der er øjeblikke, man aldrig glemmer. Som da Jesper Tørring en lun sommeraften gjorde klar til sit andet spring på 2,25 meter ved EM i 1974 på det olympiske stadion i Rom.

Russeren Kestutis Sapka var kommet over i andet forsøg, men havde nedrivninger på 2,16 og 2,19, mens danskeren var fejlfri indtil 2,25 meter.

Inden finalen havde ”den flyvende doktor”, som international presse døbte ham, sagde til mig:

- Jeg er, så jeg dirrer. Men uden nerver ingen topresultater. Alt er, som det skal være. Min taktik er fræk og kold. Men noget isbjerg er jeg altså ikke.”

Jesper Tørring svævede over 2,25 meter og blev Danmarks første Europamester siden Niels Holst-Sørensen på 400 meter på Bislett i 1946. Så overbevisende han sprang i Rom, følte jeg mig sikker på, at han også havde klaret 2,27 meter, hvis det havde været nødvendigt for at vinde.

– Ikke ret mange af konkurrenterne kendte mig inden EM. Det var en fordel for mig. Det talte også i min favør, at jeg gik sent ind i den meget lange konkurrence og sprang efter russeren. Jeg har altid været god til det psykologiske spil, siger Jesper Tørring.

24 dage inden finalen var han udgået af DM på højden 1,95 meter med en alvorlig skade. Det var så som så med forventningerne inden Rom, men på det mentale plan var universaltalentet Jesper Tørring unik. Jeg har aldrig mødt en dansk atlet med så stort talent i så mange discipliner i spring, hækkeløb og sprint.

Jesper Tørring er i dag 65 år og overlæge på neurologisk afdeling på Regionshospitalet Holstebro, hvor han har været siden 1988.

– Jeg har ingen planer om at stoppe, så længe jeg føler, at mit arbejde er spændende og udfordrende. Der sker så meget på mit område, siger han.

For en halv snes år siden måtte han stoppe sin aktive karriere på grund af knæproblemer.

– Jeg løber og cykler for motionens skyld. Cykling er en fantastisk sport, fordi den ikke belaster knæet så meget, siger han.

Kjeld Rasmussen: Vinder af BT Guld - 1980

På Dynamos skydebaner i en skov nordøst for Moskva smadrede en dengang 25-årig maskinarbejder fra B&Ws dieselfabrik, Kjeld Rasmussen, 246 lerduer med 250 skud fra sit gamle russiske haglgevær.

Selv om det er 32 år siden, husker jeg stadig, da ”Kjeld med bøllehatten”, som jeg døbte ham i BT, kom ind i restauranten med OL-guldet om halsen og sagde:

- Er der ikke én, der har sørget for koldt øl?

Det varede ikke længe, før der var serveret. Med et grin sagde han:

- Ja, nu er det ikke så svært at blokke en øl af kammeraterne.

De russiske serveringsdamer sværmede omkring bordet. Alle skulle beundre medaljen og give den danske guldvinder et knus. Jeg havde fået en af de små lerduer og bad Kjeld Rasmussen skrive sit navn på den.

– Med fornøjelse, men pas på. Den går let i stykker, lo han.

Kjeld fra Amager var den ydmyge superstjerne, som skød sig ind i alle rødhvide hjerter. Otte år efter OL- guldet lagde han geværet på hylden og kastede sig over en ny sport, bordtennis.

Indtil sidste år hyggede han sig i Amager Bordtennisklub, men da man indførte rygeforbud i klublokalet, sagde han stop. Da forsvandt lidt af det hyggelige, mente han.

Kjeld Rasmussen er i dag arbejdsløs. I 22 år arbejdede han på trykkeriet hos Rigspolitiet, men da det blev nedlagt, blev han fyret i maj.

– Det er triste tider og svært at finde arbejde, når man er 58 år. Jeg håber, der dukker noget op, siger han.

Jeg kan ikke lade være at spørge til den berømte bøllehat, der sad på hans hoved under den nervepirrende og fascinerende OL-konkurrence med to ekstra serier.

– Jeg har den endnu. Jeg har fået den af min mor, siger han.

Læs også: