Stephen Curry øjner comeback, men han var ikke med, da Golden State bragt sig foran 1-0 i kvartfinaleserien.

Oakland: Den forsvarende NBA-mester, Golden State Warriors, klarede sig natten til mandag dansk tid fint uden superstjernen Stephen Curry, da holdet tog hul på kvartfinalerne i NBA-slutspillet, hvor der spilles bedst af syv kampe.

Hjemme i Oracle Arena i Oakland vandt Golden State med 118-106 over Portland Trail Blazers.

Sejren kom i hus ved hjælp af 37 point fra skarpskytten Klay Thompson, som syv gange sænkede et trepointsskud i kurven.

Ud over sejren kan Golden State også glæde sig over, at det går fremad for skadede Stephen Curry, som potentielt er i spil til seriens næste opgør, der spilles natten til onsdag dansk tid.

- Chancerne er dog rimelige små, for han er med, siger Golden States cheftræner, Brian Kerr.

Selv kan Curry fortælle, at det går fremad, men han vil ikke sætte dato for comebacket.

- For det meste kan jeg at stå op på mine fødder og lave basketballøvelser, og det vil få mig tilbage. Jeg håber på, at det sker hurtigst muligt, uanset om vi er foran eller bagud i vores serie, siger Stephen Curry til tv-kanalen ABC.

Han blev skadet i slutspillets ottendedelsfinaler, da han 24. april fik en mindre korsbåndsskade, som i første omgang blev vurderet til at koste ham to ugers pause.

Stephen Curry blev valgt som ligaens vigtigste spiller (MVP) i sidste sæson, og det forventes, at han får samme hæder i år.

/ritzau/AFP