NBA-superstjernen Kevin Durant har i den seneste uge kastet sig ud i offensiven med svinere til blandt andre Donald Trump og basketball-holdet New York Knicks.

Senest er amerikanerens midhagsytringer gået ud over tv-reporteren Britt McHenry, som har skabt sig et navn som en markant sportsreporter på den store sportskanal ESPN – et job hun fornyligt blev fyret fra i en omfattende fyringsrunde.

Durant, som er en af de største profiler i NBA, fortalte i sidste uge i et interview med ESPN, at han takker nej til at besøge Præsident Donald Trump i Det Hvide Hus, da han ikke respekterer den kontroversielle præsident.

Det er han ikke den første sportspersonlighed, der har ytret, hvilket fik Britt McHenry til at skrive følgende på Twitter:

»Hvis emnet – helt forståeligt – er splittelsen i USA, så brug din berømthed og platform til at forene. Store ledere mødes - de afviser ikke invitationer til Det Hvide Hus.«

Durant, som i torsdag udtalte, at han mente, at hans holdning til Donald Trump ville komme stærkest ud ved ikke at dukke op i Det Hvide Hus, returnede tv-stjernens udsagn med et sarkastisk tweet.

»Tudefjæs. Sikke trist historie. Fortæl mig mere,« skriver NBA-stjernen efterfulgt af et sovende emoji-ansigt.

Britt McHenry, som selv er kendt for en række kontroversielle og konservative holdninger, svarede tilbage:

»Ok, så lad os da diskutere, hvordan en succesfuld mand som dig selv kan vise sammenhold ved at dukke op i Det Hvide Hus, som kun er 20 minutter fra, hvor du er vokset op. Din tilstedeværelse ville kunne inspirere andre.«

»Ved at gøre det modsatte, inspirerer jeg endnu flere,« lød Durants sidste ord i den Twitter-diskussion i et tweet, som han siden har slettet.

28-årige Kevin Durant spiller for Golden State Warriors, som er de forsvarende NBA-mestre. Traditionen tro bliver mestrene inviteret til De Hvide Hus for at møde præsidenten.

Dette er endnu ikke sket, men får holdet en invitation fra Trump, så bliver det uden Kevin Durant, at de troopper op.

»Det gider jeg ikke. Jeg respekterer ikke ham, der sidder der lige nu,« sagde Durant til ESPN i torsdags.