Jonathan Brownlee lignede ikke bare en sikker vinder af årets sidste løb, han var også på vej mod verdensmestertitlen.

Så kollapsede den britiske triatlet med bare 700 meter til målstregen på grund af en voldsom varme – hvilket fik sæsonens sidste afdeling af World Triathlon Series til at slutte utroligt dramatisk.

For kort efter kom storebror Alistair Brownlee løbende og stedet for at gå efter sejren, valgte han at hjælpe sin lillebror i mål. I håbet om at sikre VM-titlen til lillebror.

Det gik dog langsomt. Hurtigt blev brødrene dog overhalet af sydafrikanske Henri Schoeman, der endte med at vinde sæsonens sidste omgang svømning, cykling og løb.

Men med hjælp fra storebror Alistair Brownlee (28 år) blev Jonathan Brownlee (26 år) bugseret i mål på andenpladsen.

Artiklen fortsætter under billederne...

Alistair Brownlee (tv) hjælper lillebror Jonathan Brownlee mod målstregen.
Alistair Brownlee (tv) hjælper lillebror Jonathan Brownlee mod målstregen. Foto: ELIZABETH RUIZ
Vis mere

Foto: VICTOR RUIZ
Vis mere

Foto: ELIZABETH RUIZ
Vis mere

Jonathan Brownlee (th) bliver sendt over målstregen.
Jonathan Brownlee (th) bliver sendt over målstregen. Foto: ELIZABETH RUIZ
Vis mere

epa05547378 Jonathan Brownlee (R) of Britain collapses after reaching the finish line during the 2016 ITU World Triathlon Grand Final Cozumel in Cozumel, Mexico, 18 September 2016. EPA/VICTOR RUIZ
epa05547378 Jonathan Brownlee (R) of Britain collapses after reaching the finish line during the 2016 ITU World Triathlon Grand Final Cozumel in Cozumel, Mexico, 18 September 2016. EPA/VICTOR RUIZ Foto: VICTOR RUIZ
Vis mere

Begge brødre falder om.
Begge brødre falder om. Foto: DAMIR SAGOLJ
Vis mere

Jonathan Brownlee får behandling.
Jonathan Brownlee får behandling. Foto: V
Vis mere

British athlete Jonathan Brownlee (L) is helped after crossing the line in second place during the ITU World Triathlon Championships 2016 in Cozumel, Quintana Roo, Mexico on September 18, 2016. / AFP PHOTO / ELIZABETH RUIZ
British athlete Jonathan Brownlee (L) is helped after crossing the line in second place during the ITU World Triathlon Championships 2016 in Cozumel, Quintana Roo, Mexico on September 18, 2016. / AFP PHOTO / ELIZABETH RUIZ Foto: ELIZABETH RUIZ
Vis mere

Her faldt de begge om, og så var det bare om at vente på eneste konkurrent til den samlede VM-titel, Mario Mola. Spanieren kom i mål på en femteplads, og det var lige akkurat nok til at knibe sig forbi Alistair Brownlee.

  • Spanske Mario Mola sluttede med 4.819 point.
  • Jonathan Brownlee sluttede bare fire point efter, med 4.815 point.

Efterfølgende blev den slagne brite fragtet til hospitalet, hvorfra han havde overskud til at sende en hilsen:

»Det var ikke sådan, jeg ønskede at slutte sæsonen, men jeg gav alt. Tak Alistair Brownlee, din loyalitet er utrolig,« lød det fra Jonathan Brownlee.

Storebror Alistair Brownlee ærgrede sig over, at lillebroren ikke holdt hele vejen hjem i den ekstreme hede i mexicanske Cozumel.

»Jeg vil ønske, at han havde planlagt sit løb rigtigt og var kommet først over stregen. Han kunne have jogget de to sidste kilometer og alligevel vundet løbet. Man bliver nødt til at tage højde for forholdene,« siger Alistair Brownlee ifølge BBC.

Den spanske delegation forsøgte I øvrigt at få Jonathan Brownlee diskvalificeret, fordi han skulle hjælpes i mål af sin bror. Det afviste løbsjuryen dog.

Jonathan Brownlee kan trøste sig med, at han én gang tidligere faktisk har vundet VM-serien, det var i 2012. Året inden vandt storebror Alistair Brownlee.