Tusindvis af journalister spæner rundt mellem hinanden. Japanske, danske og brasilianske reportere spidser pennen og pudser kameralinsen som aldrig før på Media Day, der er en fast tradition i NFL i optaktsugen til Super Bowl.
New England Patriots og Seattle Seahawks er velankommet til Arizona, der danner rammen om søndagens 49. udgave af Super Bowl, og faktisk skal spillerne allerede i kamp tirsdag aften fra kl. 19.30 dansk tid. Det er bare ikke en helt almindelig kamp med skulderbeskyttere, hjelme og sort krigsmaling under øjnene.
Som altid står der Media Day på programmet før Super Bowl. Her skal NFL-stjernerne, der deltager i USAs største sportsbegivenhed, kæmpe sig igennem tusindvis af spørgelystne journalister, og arrangementet minder mest af alt om et show, der får en opmærksomhed, som ville misunde selveste Cristiano Ronaldo.
Claus Elming har i alt deltaget i syv Media Days i sin tid som NFL-reporter på TV2 Zulu, og for ham minder det mest af alt om et kæmpe cirkus, dét der i år foregår i US Airways Center i Phoenix.
»4.000 journalister fra tv, radio og den skrevne presse vrimler rundt nede på banen, mens 7.000 tilskuere, der har betalt 200 kroner for at komme ind, lytter med fra tribunerne i aflukkede sektioner. Det er helt vildt,« siger Claus Elming.
Journalisterne har i alt to timer til at smække diktafonerne op i hovedet på NFL-spillerne. Først en time med det ene hold, så en frokostpause, og derefter en time med Super Bowl-deltager nummer to. Stadionuret tæller 60 minutter ned, når spillerne løber på banen, og de 15 største stjerner, typisk quarterbacken, running backen, nogle wide receivers og de bedste defensive spillere, får deres eget podie.
På tilskuerpladserne kan samtlige tilskuere styre deres udleverede radiosender ind på den frekvens, de vil. Vil de høre Tom Brady nægte ethvert kendskab til skandale-sagen ’deflate-gate’? Eller vil de teste, hvordan den mediesky running back Marshawn Lynch afværger spørgsmål efter spørgsmål?
NFL Media Day står på listen over obligatoriske opgaver for alle spillere og trænere. Hvor det for stjernerne er noget, der skal overstås hurtigere end et ekstra point efter et touchdown, gnaver oplevelsen sig godt og grundigt ind i hukommelsen på de spillere, der måske kun oplever én Super Bowl i karrieren.
»De lidt mindre stjerner får plads på en række, hvor de sidder med et navneskilt foran dem. For dem er det en stor oplevelse, for de oplever normalt ikke så meget interesse fra medierne. Du ser også mange af dem løbe ind på banen med et videokamera i hånden, så de kan forevige øjeblikket,« siger Claus Elming.
Når 4.000 journalister kæmper om at få besvaret deres spørgsmål, kan det sagtens betale sig at være den grimme ælling, der skiller sig ud.
Sidste år klædte TV3+-reporteren Tommy Kjærsgaard sig ud som ’find Holger’, hvilket skabte en masse opmærksomhed fra flere spillere og ikke mindst amerikanske medier, der interviewede den danske kommentator.
I Claus Elmings tid fandt han og brormand Jesper også på en gimmick til Media Day, som tv-giganten ESPN lavede et indslag om til sine millioner af amerikanske tv-seere.
»Min bror og jeg opfandt ’krammefyren’ (The Hug Guy på engelsk, red.). Først stillede vi et helt almindeligt spørgsmål og fulgte det så op med et følsomt ét. Derefter bad vi om et kram, og det vækkede interessen hos spillerne, der tilkaldte holdkammerater, så de også kunne få et kram. Det gav os nogle bedre og mere unikke svar,« siger Claus Elming.
For NFL er Media Day også et af årets vigtigere arrangementer. Fodboldligaen får en masse omtale og når ud til de mindste kroge i verdenssamfundet, og det altid profitmaksimerende ejerskab klistrer blot endnu flere dollar på formuen, der bedst skitseres som verdens fedeste othellolagkage.
Et bagværk af pengesedler, der ikke bliver mindre efter verdens største mediecirkus.
