Leif den Lykkelige kaldte vi ham, den suveræne verdensmester på landevej i Brno i det daværende Czekoslovakiet.
I 1969 blev Leif Mortensen en af de mest sikre vindere af BTs Guld med 29 af 36 stemmer med EM-sølvvinderen på 800 meter i Athen, Annelise Damm Olesen, på andenpladsen i kampen om Danmarks ældste og fornemste idrætspris.
»Skruer jeg tiden tilbage til Brno for 45 år siden, husker jeg, som var det i går, da jeg rykkede fra førergruppen på syv mand på en stigning på næstsidste omgang. Der var et par ryttere med, som var hurtigere end mig i en spurt, så jeg vidste, at det var nu, jeg skulle køre,« siger han.
Og så kørte Leif Mortensen i ensom majestæt de sidste 25 kilometer mod VM- og BT-guldet.
Da BT i et interview i 1969 i forbindelse med kåringen spurgte, hvad VM-sejren betød for ham, sagde han:
»Min fremtid. Jeg havde aldrig fået et professionelt tilbud, hvis jeg ikke var kommet først over stregen i Brno. I Mexico (OL 1968, red.) fik jeg sølv. Nåja, det var meget pænt. Men det var kun mesteren, man talte om. Cykelløb er forskellig fra andre idrætsgrene, hvor man også værdsætter nr. 2 og nr. 3. På landevejen er det kun vinderen, man regner med. Det kan synes urimeligt hårdt, og derfor er sporten også kun for de hårde drenge.«
Leif Mortensen var den ydmyge superstjerne og en alsidig rytter. Han var Danmarks første store internationale etapeløbsrytter, men også i éndagsløb havde han verdensklasse. Stærk i bjergene, i spurten, i blæsten og i enkeltstarten.
Da han vandt VM på et fabelagtigt soloudbrud, var han 23 år i maskinarbejder. I dag er han 68 og pensionist, bor i Rørvig og holder sig i form med cykling et par gange om ugen og jævnlige besøg i fitnesscentret. Mange har gennem årene hørt hans stemme som medkommentator på Eurosport.
Året efter VM-guldet som amatør vandt han sølv i sin første sæson som professionel (her byttede han og belgieren Jean-Pierre Monseré plads).
Han kørte som professionel på det franske BIC-hold, og som verdens bedste hjælperytter blev han i 1971 nr. 6 i Tour de France, hidtil bedste danske placering.
Leif Mortensen var også stærkt medvirkende til, at Luis Ocana i 1973 vandt Tour de France foran Eddy Merckx, og at BIC to gange vandt holdkonkurrencen.
»Mexico City, Brno og Tour de France står stærkt i min erindring, men min sejr i Belgien Rundt i 1973 vil jeg heller aldrig glemme. Det var kun sket fem gange tidligere, at en udlænding havde vundet,« siger han.
»Jeg har haft en god tid som cykelrytter, og jeg har nydt det.«
Leif den Lykkelige sluttede karrieren i 1976 efter nogle 6-dagesløb og blev i 1994 optaget i Hall of Fame.
