BTs Guld er uddelt 82 gange, og BTs Peter Fredberg har dækket prisoverrækkelserne siden 1970. Her fortæller han i glimt om idrætseventyret
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Historien om BTs Guld begyndte i 1930 og er et af de smukkeste danske idrætseventyr.Den er også meget følelsesladet lige fra første gang, prisen for årets største danske idrætspræstation blev uddelt.
For 82 år siden rejste Sorøs firer med styrmand i al ubemærkethed i tog til EM i Liège. Hjemrejsen var derimod et sandt triumftog.
På hovedbanegården i København kunne BT lægge den første laurbærkrans om roernes skuldre, og fem måneder efter sejren i Belgien blev de hyldet med BTs Guld i kamp med datidens populæreste fodboldspiller Pauli Jørgensen og cykelrytteren Henry Hansen.
Valget var dengang foretaget af en komité af de mest markante københavnske idrætsledere. Senere lå afgørelsen i hænderne på formændene for DIFs specialforbund, og en periode var det læserne, der bestemte. Det mindede om et popularitetsbarometer og havde store svagheder.
Da læserne i 1997 stemte kvindelandsholdet i håndbold ind på førstepladsen foran verdens største atlet dét år, i undertegnedes øjne Danmarks største idrætsnavn nogensinde, Wilson Kipketer, oplevede BTs Guld sin største krise.
Wilson Kipketer havde på fem en halv måned sat fem verdensrekorder, vundet to VM-guldmedaljer og pulveriseret modstanderne på 800 meter, men kvindernes VM lige op til deadline gav tusindvis af stemmer, og så var det ikke nok, at Wilson overalt i verden blev hyldet som den største.
BTs daværende sportschef, Peter Brüchmann, var så oprørt over forbigåelsen af Wilson Kipketer, at han overvejede at lægge BTs Guld i graven, fordi den efter hans mening havde mistet sin værdi.
To medarbejdere på sportsredaktionen, Bjarne Olsen og Kim Simmelsgaard, fik ham heldigvis på andre tanker, og guldet er i dag tungere end nogensinde. Det sørger et panel af 40 af Danmarks største idrætsnavne for.
Derfor er BTs Guld idrættens egen pris og den største hæder, en dansk idrætsudøver kan få.
Denne signatur har haft det privilegium at dække prisoverrækkelserne siden 1970. To år forinden havde man oplevet den største sensation i guldets historie, da repræsentanterne fra specialforbundene ”bortdømte” cykelrytteren Mogens Frey, der havde vundet både VM- og OL-guld, og kårede tikæmperen Steen Smidt-Jensen for ottendepladsen i OL i Mexico City.
Den 23-årige medicinstuderende Steen Smidt-Jensen blev ringet op af BT med den overrumplende nyhed.
– Gør I grin med mig, lød hans første kommentar.
Mogens Frey reagerede med dyb skuffelse og vrede – jo, mange følelser har gennem årene været knyttet til Danmarks ældste pris.
Dén guldvinder, jeg har kendt i længst tid, er Niels Holst-Sørensen. Han vandt første gang BTs Guld i 1943 som ankermand på 4x400 meter landsholdet, som sensationelt slog verdens stærkeste hold, Sverige, i en landskamp. Og året efter var han alene om prisen med sin danske rekord på 400 meter, 47.6, årets næstbedste tid i verden.
Den tidligere jagerpilot, generalmajor, chef for flyvevåbnet og IOCs repræsentant i Danmark, som i onsdags fyldte 90 år, har sine BT-medaljer opbevaret i en bankboks.
Danmarks første europamester i atletik er en af de ældste nulevende guldvindere og en sand hædersmand.
