OLs historie er spækket med »gode« skandaler, der ligesom onsdagens badminton-skandale nok aldrig vil gå i glemmebogen.
Onsdag blev otte spillere smidt ud af OL i London, fordi man vurderede, at de havde tabt med vilje og dermed bragt både badmintonsportens og OLs ånd i uføre.
Men »badminton-gate« står langt fra alene, når det gælder opsigtsvækkende skandaler ved legene.
Fred Lorz, USA: Maraton - Sommer-OL i St. Louis, 1904:
En forudsætning for at gennemføre et maratonløb er, at man skal tilbagelægge hele distancen til fods. Den detalje så ud til at have undsluppet Fred Lorz, som undervejs i det ubarmhjertige løb blev så træt, at han var nødt til at sætte sig ind i sin managers bil - som endte med at køre ham næsten 18 kilometer af ruten.
Lorz vandt selvsagt løbet, men måtte senere se sig diskvalificeret, da utallige tilskuere havde været vidne til hans stunt.
Irina og Tamara Press, Sovjetunionen: Diskoskast, kuglestød, hækkeløb og femkamp - Sommer-OL i Rom, 1960 og Tokyo, 1964:
De to store, stærke søstre vandt medaljer til højre og venstre, inden det kom frem, at de enten var mænd eller hermafroditter.
I 1966 besluttede man sig for at kønsteste alle atleter inden større sportsbegivenheder, og det fik prompte de to søskende til at forsvinde fra den internationale sportsscene.
Sovjetunionen benægtede anklagerne om fusk med kønnene, og søstrene/brødrene Press fik lov at beholde deres medaljer.
Boris Onischenko, Sovjetunionen: Moderne femkamp - Sommer-OL i Montreal, 1976:
Boris Onischenko havde på snedig vis snydt med sin fleuret (et øvelsesvåben i stedet for et rigtigt sværd, red.), så den ikke behøvede at have kontakt med modstanderen for at registrere point.
Da det blev opdaget, fik Onischenko højst besynderligt lov til at fortsætte, dog med en normal fleuret, hvorefter han alligevel vandt disciplinen suverænt.
Først bagefter valgte man at diskvalificere ham, og med det fulgte dødstrusler fra hans landsmænd, det sovjetiske volleyball-hold.
Tonya Harding, USA: Kunstskøjteløb - Vinter-OL i Lillehammer, 1994:
Harding hyrede, i ledtog med sin eksmand og to andre, en mand ved navn Shane Stant til at brække benet på hendes konkurrent, Nancy Kerrigan.
Det lykkedes Stant at skade Kerrigan med en politistav, så hun ikke kunne deltage ved legene. Komplottet blev opdaget, og Tonya Harding blev bortvist fra alt, hvad hun overhovedet kunne bortvises fra af skøjteforbund og konkurrencer.
Hun slap dog som den eneste for en fængselsdom, mens de tre andre involverede alle måtte aftjene længere straffe.
Ángel Matos, Cuba: Taekwondo - Sommer-OL i Beijing, 2008:
Ángel Matos havde ét minut til at vende tilbage til ringen i sin dyst mod Arman Chilmanov. Det gjorde Matos ikke, og da den svenske dommer, Chakir Chelbat, retmæssigt diskvalificerede ham for dette, slog det klik for den cubanske deltager.
Han fløj over og sparkede Chelbat i hovedet, slog en anden official ned, spyttede på arenaens gulv og måtte slæbes ud af sikkerhedsvagter.
Både Matos, den cubanske landstræner og Fidel Castro fik slynget anklager om snyd og bestikkelse af sted i et ganske farverigt efterspil.
