Mange mennesker har en iCloud-profil, så private billeder og videoer bliver gemt 'et sikkert sted'. Det gælder også for den tidligere Premier League- og nuværende Blackburn-spiller Anthony Stokes og dennes kæreste Eilidh Scott.

Desværre for dem er Eilidh Scotts profil bare blevet hacket, igen, og nu florerer nogle af de mest intime billeder af parret på nettet. Faktisk er tallet over 200. Det rapporterer The Sun.

Og det er som sagt ikke første gang, at det sker for Eilidh Scott. I oktober havde det store konsekvenser for Anthony Stokes, at Eilidh Scotts icloud-profil kom i hænderne på de forkerte mennesker, for pludselig opdagede fodboldspillerens forlovede fra dengang, Debbie Lawlor, at hendes fyr var utro. Med Eilidh Scott. Og som om det ikke var nok, røg billedet ud til offentligheden på et tidspunkt, hvor Debbie Lawler var gravid for anden gang med angriberen, hvorefter forholdet sluttede.

Ifølge The Suns oplysninger har det andet angreb været et hårdt slag for Eilidh Scott, som skulle føle sig 'helt vildt krænket' af det, mens Anthony Stokes ikke har spillet i en måned for Blackburn, fordi han er midt i 'personlige problemer'.

Politiet er nu i gang med at undersøge hackerangrebet.