To gange i krigsårene vandt Niels Holst-Sørensen BTs Guldmedalje. Eller som han siger med et smil: - En og en kvart.
I 1943 var han nemlig "kun" en fjerdedel af stafetholdet på 4x400 meter, som på Stockholms olympiske stadion sensationelt besejrede de svenske storfavoritter i 3.15.6 og blev belønnet med Danmarks ældste og fornemste pris.
De tre andre på holdet var Gunnar Bergsten, Knud Greenfort og Albert Rasmussen.
Dagen forinden havde Niels Holst-Sørensen vundet 800 meter i 1.48,9, årets hurtigste tid i Europa.
I 1944 var han ene om guldet. Ved DM på 400 meter på Østerbro Stadion løb han på årets næstbedste tid i verden, 47,6, og satte en dansk rekord, der holdt til 1971, hvor den blev tangeret af Jesper Tørring, den senere Europamester i højdespring.
Mange troede, at 1940'ernes største danske atletikstjerne, spurtkanonen Niels Holst-Sørensen, ville score sin tredje BT-titel i 1946.
På Bislett Stadion i Oslo blev han Danmarks første Europamester i atletik med sejren på 400 meter i 47.9. Men mejeribestyrerens søn fra Stakroge i Sønder Felding Sogn ved Herning måtte se sig besejeret af bueskytten Ejnar Tang Holbæk.
I en alder af 91 år kan verdensnavnet Niels Holst-Sørensen se tilbage på en enestående karriere på cindersbanerne, i luften og på de bonede gulve.
Få har vundet så mange titler og fået så mange hædersbevisninger som løberen, jagerpiloten, generalmajoren, chefen for flyvevåbnet (1970-82), IOCs repræsentant i Danmark (1977-2002), formanden for Danmarks Olympiske Komité (1981-84) og Kommandør af Dannebrogsordenen (1981).
- Jeg har været privilegeret og haft et fantastisk liv inden for idrætten og forsvaret, siger han.
Niels Holst-Sørensen er æresmedlem af IOC. Han følger stadig levende med i det olympiske arbejde og deltager i de olympiske arrangementer verden over. Dog uden stemmeret. En gang sportsmand, altid sportsmand.
