KØB PLUS!

Gade: Jeg har givet alt

Peter Gade fyldte 36 år midt i december. Blandt andet har han ligget nummer et på verdensranglisten. Men efter julens dyst mod OL-guldvinderen Lin Dan i Falconercentret på Frederiksberg slutter han sin internationale karriere.

Han har ligget nummer et på verdensranglisten og blandt andet vundet den prestigefyldte All England-turnering.

Men når 36-årige Peter Gade torsdag aften ved Copenhagen Masters i Falconercentret på Frederiksberg har færdigspillet sin kamp mod den kinesiske OL-guldvinder, Lin Dan, er hans internationale karriere definitivt forbi.

- Det er meget specielt og også vemodigt. Men en af de ting jeg glæder mig mest til er, at slippe for det pres, det er, hver gang jeg står på en badmintonbane, at skulle vinde. Jeg glæder mig til fremover at gå ind i en hal med en anden indgangsvinkel, siger Peter Gade, der føler, at tidspunktet for beslutningen er det rigtige.

- Jeg har givet alt, men nu har jeg ikke mere at give. Hvis jeg ikke havde spillet OL (i London, red.), ville jeg måske have følt, at det var for tidligt. Den har jeg vendt mange gange med mine nærmeste. Jeg er meget glad for det OL, jeg havde. Men hele 2012 har været det sværeste år for mig nogensinde. Det gælder på mange fronter. Jeg skulle som 35-årig endnu engang kvalificere mig til et OL. Jeg skulle endnu engang presse kroppen til det yderste. Og udenfor banen har jeg også haft en skilsmisse at forholde mig til. Jeg håber, at 2013 bliver lidt anderledes, hvad angår udfordringer, og ser frem til at skulle træne en flok talenter i et nyt, sjællandsk badmintonprojekt, siger Peter Gade.

Hvorfor er det lige netop Lin Dan, du har valgt at spille karrierens sidste kamp mod?

- Da jeg begyndte at tænke over, hvilken kamp, der kunne blive min sidste, slog det mig, at det ultimative ville være, at få Lin Dan til København. Jeg spurgte ham under All England i år, og han sagde ja med det samme. Jeg er stolt og beæret over, at han dukker op. Jeg betragter ham som den bedste badmintonspiller nogensinde, og så har jeg altid nydt at spille mod ham.

Hvad har Masters-turneringen betydet for dig?

- Det er en meget speciel turnering. Den ligger inde midt i København. Publikum skaber den intense atmosfære, jeg gerne vil spille badminton i. Stemningen er fantastisk, og vi danskeres version af den særlige asiatiske.

Er du ordentlig forberedt til kampen?

- Jeg har trænet næsten hver dag. Det er en opvisningskamp, men jeg har bedt Lin Dan om at spille til. Jeg forventer ikke at vinde. Det er ikke målet. Det vigtigste er, at jeg får sluttet ordentligt af og får mærket stemningen.

Kommer du til at optræde på en badmintonbane igen?

- Ja, men kun for sjov i Gentofte Badminton Klub.« Kan du leve med det? »Det ved jeg ikke. Det her er jo meget nyt for mig. Hvis jeg for eksempel begyndte at spille holdkampe igen, ville jeg forberede mig som normalt. Jeg kunne aldrig finde på at stille op uforberedt, og tabe til spillere, jeg normalt ville vinde over.

Hvis du kigger bagud i karrieren, hvad husker du så tilbage på med størst glæde?

- Det er et vanskeligt spørgsmål. Jeg har været med i mange år. De ting - All England og Grand Prix-finalerne i 1999 - er meget langt væk. Men det er helt klart to meget store resultater. Jeg er også stolt over, at jeg var ubesejret i første herresingle ved tre Thomas Cup-turneringer i træk. VM i 2011 (i London, red.) er en af de turneringer, jeg er mest stolt over overhovedet. Det har meget at gøre med forløbet af turneringen, de kampe jeg spillede og hvordan jeg i semifinalen fører 15-14 i tredje sæt mod Lin Dan.

Hvad har din største skuffelse været?

- VM 1999 (i Danmark, red.) og OL 2000 (i Sydney, red.), hvor resultaterne ikke levede op til mine forventninger.

Hvilket fodaftryk føler du, at du har sat i badmintonverdenen?

- Jeg tror, man skal spørge andre. Men det har været dejligt at mærke, at folk de sidste tre-fire år har taget de fodaftryk, jeg har efterladt, til sig. Masser af gange har jeg modtaget positive tilkendegivelser. Det er dejligt at have med fremover.

Det har også været vigtigt for dig at være en god repræsentant for badmintonsporten udenfor banen?

- Ja. Men det har været naturligt for mig. Jeg har bare gjort tingene på den måde, som jeg er. Det er jeg glad for, at folk har værdsat. Jeg tror, at det folk har stor respekt for er, at jeg altid har kæmpet optimalt. At jeg aldrig giver op uanset, hvordan kampene har udviklet sig.

Du har lige modtaget Kulturministeriets Idrætspris. Hvad betyder den?

- Jeg er da stolt over, at de organisationer, jeg har repræsenteret, værdsætter det jeg har gjort.

Ville du gøre det hele om igen, hvis du fik muligheden?

- Det ville jeg helt sikkert. Jeg fortryder ikke noget som helst. Selvfølgelig har der undervejs både været op- og nedture. Presset har været stort. Det har naturligvis indflydelse på, hvordan man udvikler sig som menneske. Jeg har altid fulgt mine instinkter. Det har kostet. Der har være svære tidspunkter og store udfordringer. Det er vel sådan, det er for de fleste mennesker.

Kommer du ikke til at savne konkurrenceelementet?

- Sikkert. Det er også derfor at jeg skal til at spille fodbold og tennis. Det er idrætsgrene jeg altid har været vild med, men som jeg ikke har haft tid og mulighed for at dyrke.

Har du tjent okay på badmintonkarrieren?

- Jeg befinder mig ikke i en situation, hvor jeg bare kan læne mig tilbage og ikke lave noget de næste ti år. Jeg føler mig priviligeret over, at jeg har levet et langt, godt og udfordrende liv i badmintonsporten. Men badminton er hverken golf eller tennis. Pengene i badminton er ikke så store. Nu starter et nyt liv for mig.

Hvem ser du som sin arvtager?

- Jeg synes både at Jan Ø. Jørgensen, Viktor Axelsen og Hans-Kristian Vittinghus ved flere lejligheder har vist, at de har potentialet til at gøre nogle ting. Om de kan føre det ud og tage det sidste step op i den absolutte top, må tiden vise. Det håber jeg, at de kan. Men herresingle er hård og kræver, at man kan stå imod op- og nedture. Nu skal folk heppe på andre end mig. Det synes jeg kun er godt. Jeg er klar til at være deres sparringspartner. På venskabelig basis, naturligvis. Hvis de mener en gammel knark som jeg kan være til hjælp, er de velkomne til at ringe. Det næste halve og hele år tror jeg stadig, jeg vil kunne give dem dem kvalificeret modstand under træning.

Interviewet er slut.

Afklarede Peter Gade er med smil på læben parat til at give depechen videre...

Læs også: