Badmintonspilleren Peter Gade fortæller i ny bog, hvor hårdt det ramte ham, at ekskæresten Camilla Martin fandt sammen med hans bedste ven

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>I sin kommende selvbiografi 'Vinderen har altid ret...' fortæller badmintonspilleren Peter Gade, hvordan han gjorde det forbi med Camilla Martin i sommeren 2001, fordi han ikke orkede mere, men alligevel ramte det ham hårdt, da han kort tid efter at have vundet VM-sølv i Sevilla samme år, mødte Camilla Martin på diskotek Frame i København.

Hun havde noget at sige, som slog benene væk under Peter Gade:

- Vi havde hygget os, og pludselig vender Camilla Martin sig om og siger: ’Hvad vil du sige til, hvis jeg bliver kæreste med Lars (Peter Gades bedste ven, red.)?’ Jeg så bare på hende og sagde: ’Hvad mener du med det?’ Vi havde begge fået noget at drikke, og jeg tænkte, det bare handlede om, at hun ville ramme mig, citeres Peter Gade for at sige.

Det tog hårdt på Peter Gade, at Camilla Martin efterfølgende dannede par med Lars Nygaard.

- Han var den, der var tættest på mig, og det fundament blev pludselig revet fuldstændig væk. Det kom til at præge mig, og der gik en del år, før jeg tillod venner at komme tæt på igen, lyder analysen fra Peter Gade, der først talte med Lars Nygaard mange år senere i en børnehave i Holte:

- Hej Gade, siger Lars Nygaard og går hen til Peter og giver ham hånden. Hej Lars, siger Peter, da han rækker hånden frem.

Kapitlet afsluttes således:

- Og så står de to tidligere venner ellers dér, flere liv senere. Der er meget, de to kunne give sig til at tale om, men hvad skal de sige? Lige dér, midt i en garderobe i en børnehave, er det, som om rammen giver sig selv. De to mænd taler lidt om børn, så siger de farvel og går ud i hverdagen igen. På det tidspunkt var både Peter Gade og Lars Nygaard netop blevet skilt.

Siden har Lars Nygaard i følge ugebladet ’Her & Nu’ dog atter fundet sammen med Camilla Martin, som han har to børn med.

Sporten.dk har forsøgt at få Camilla Martins kommentar til bogen. Men telefoniske opkald er ikke blevet besvaret. Hun oplyser i 'Vinderen har altid ret...’, at hun ikke har haft lyst til at medvirke i bogen.

(Selvbiografien ’Vinderen har altid ret...’, som Peter Gade har skrevet i samarbejde med journalisten Kristine Jægesen Wilkens, udkommer 16. oktober på forlaget Lindhardt & Ringhof)