Lotte Friis og svømmelandsholdet tog hul på OL-sæsonen med en alternativ træningslejr. Lotte Friis har givet sporten.dk et indblik i træningslejren - og det er med billeder.

Om formiddagen hård træning. Eftermiddagene bød på strandliv, snorkelture og sightseeing.

Lotte Friis og svømmelandsholdet er netop vendt hjem fra en meget alternativ opstarts- og træningslejr.

Normalt har svømmerne fire ugers sommerferie. Med kun kort tid til OL i London tæller hvert sekund i forberedelserne. Derfor var halvdelen af sommerferien inddraget til fordel for 14 dages træningslejr på Isla Margarita ud for Venezuelas kyst.

Se de hotte billeder her:

- Det var nemmere at komme i gang med sæsonen på den her måde, end hvis vi havde været hjemme i Danmark, forklarer Lotte Friis.

Formiddagene bød på udmarvende træningspas i vandet. Både i poolen og i de udfordrende bølger ud for kysten. Krydret med løbeture langs stranden. Om eftermiddagen gav landstræner Paulus Wildeboer svømmerne lov til at slappe af med strandture og udflugter.

Ægtefæller og kærester var inviteret med. Da Lotte Friis er single, havde hun inviteret sin søster med på turen. I selskabet var også nygifte Jeanette Gray Ottesen. VM-guldvinderen fejrede en form for bryllupsrejse med sin mand, Bobby William Gray.

- Vi har et godt hold, vi støtter hinanden og det er rart. Især når vi ved, at der venter at langt og hårdt træningsprogram frem mod OL, siger Lotte Friis, der kort efter hjemkomsten fra Venezuela atter rejste af sted med landsholdet.

Se de hotte billeder her:

Denne gang var destinationen en benhård træningslejr, renset for sol og strand, i 3.000 meters højde i Colorado, USA.

Den olympiske badenymfe har ikke noget imod, at man nu ser hende i bikini i stedet for en sort konkurrencedragt.

- Jeg har på pænt dansk rystet røv foran hele befolkningen i tv (Vild med dans, red.) Så jeg har det okay med at være i bikini nu, griner Lotte Friis.

Se de hotte billeder her: