Ét særligt billede.

Det er, hvad der har fået en del wrestling-fans til at blive rørte.

Mandag kom den tragiske nyhed, at den tidligere wrestling-stjerne Jim Neidhart var død efter et fald i sit hjem. Den legendariske wrestler var en del af den berømte gruppe ‘The Hart Foundation’, der for 20 år siden dominerede i sporten.

Med tabet af Jim Neidhart, også kendt under navnet ‘The Anvil’, er der nemlig nu kun et enkelt medlem tilbage, der stadig er i live. Og det er dét, der har fået mange fans til at knibe en tåre. Se billedet herunder:

Den legendariske og berømte gruppe bestod af (fra venstre): Owen Hart, Jim Neidhart, Brian Pillman, Bret Hart og Davey Boy Smith, og det nu kun Bret Hart, der stadig er i live.

Den store tyske avis Bild har også skrevet om det triste billede.

'For 20 år siden dominerede de WWE - the Hart Foundation. Levende legender. Ikoner. Men dette billede gør os triste. Fordi kun en af vores helte er i live,' skriver de.

Det var netop Bret Hart og hans svoger - den nu afdøde Jim Neidhart - der etablerede den oprindelige Hat Foundation, hvor de også blev WWF Tag Team-champions to gange. Senere blev gruppen genetableret med de resterende medlemmer, og her gik tag teamet hen og vandt alle WWF-mesterskaber i 1997.

Nu er det kun 61-årige Bret Hart, der stadig er i live og efter sin svogers tragiske død mandag, lagde han også et billede af de to op på sin Twitter-profil.

'Chokeret og bedrøvet. Jeg har bare ikke ordene lige nu,' skrev han.

Jim ‘The Anvil’ Neidhart blev 63 år gammel og efterlader sig kone og tre døtre.