20-årige Morten Brødbæk er klar til karrierens første DM-finale. Her udfordrer han af topseedede Jan Ø. Jørgensen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det utænkelige skete.

Verdensranglistens nummer 22, Viktor Axelsen, tabte i herresingle-semifinalen ved badminton-DM 12-21, 21-15, 11-21 til Morten Brødbæk, der blot ligger nummer 34 på den danske rangliste.

- Det er vel lige før man kan kalde det for en sensation, sagde 20-årige Morten Brødbæk med klædelig beskedenhed til TV3 Sport efter chok-sejren.

Og nu venter en duel mod topseedede Jan Ø. Jørgensen i søndagens finale.

- Når jeg kan slå Viktor, vil jeg mene, at der er en mulighed for også at besejre Jan. I hvert fald vil jeg forsøge at gøre mit bedste, sagde Morten Brødbæk, der til daglig frister en anonym tilværelse på Højbjergs hold i Danmarks næstbedste badminton-række.

Nederlaget bekom ikke storfavoritten Viktor Axelsen vel.

- Det var pinligt. Jeg skulle nok være blevet hjemme på sofaen. Men jeg havde ikke noget at skyde med i dag. Jeg må hjem og arbejde med mig selv, grave dybt ned og finde en løsning. Men det tror jeg også på, at jeg kan, sagde Viktor Axelsen, hvis præstation var langt under det forventede. Således virkede han både opgivende og uden tro på egne evner. Topseedede Jan Ø. Jørgensen lagde efter sin vundne semifinale på 21-11, 19-21, 21-13 over Peter Mikkelsen ikke skjul på, sin glæde over, at han igen står i en DM-finale. Men selvom han er storfavorit mod Morten Brødbæk, sidderne nerverne uden på trøjen.

- Alle vil komme efter mig, hvis jeg fejler. Så selvfølgelig er jeg nervøs, sagde Jan Ø. Jørgensen.

I damesingle-finalen har veteranen Tine Baun muligheden for at vinde sin 10. DM-guldmedalje på rad og række.

Den tidligere verdensrangliste-etter spillede sig frem til slutkampen ved forholdsvis problemløst at vinde 21-18, 21-13 over Louise Grimm Hansen.

Tine Baun, der indstiller sin internationale karriere efter næste måneds All England-turnering i Birmingham, udfordres i finalen af Karina Jørgensen.

Sidstnævnte, der trods en placering som nummer 63 på verdensranglisten ikke er udtaget til det danske landshold ved næste uges EM i Rusland, vandt sin semifinale 21-18, 21-13 over Mette Poulsen.