KØB PLUS!

Detaljerne vælter frem - Pistorius hulker og ryster i retten

De første fire timer af sidstedagen er afviklet i kautionssagen mod Oscar Pistorius. Både anklager og forsvar har været i aktion. Her er en opsamling af onsdagens begivenheder i den chokerende sag indtil videre.

Onsdag formiddag var den ansvarshavende efterforsker for det sydafrikanske politi, Hilton Botha, i vidneskranken.

Først fik statens anklager, Gerrie Nel, lov til at udspørge ham i sagen, hvor det blandt andet kom frem, at man på Oscar Pistorius' mobiltelefoner ikke havde fundet opkald til alarmcentralen, selvom Pistorius i sit vidneudsagn tirsdag hævdede at have ringet efter hjælp.

Desuden snakkede Gerrie Nel for, at den dræbte i sagen, Reeva Steenkamp, ikke sad på toilet, da kuglerne blev affyret diagonalt gennem døren, for da Reeva Steenkamps skader var på hendes højre side, mente han, at hun stod 'skjult' og gemte sig på badeværelsets højre side. Underforstået: Reeva Steenkamp gemte sig for Oscar Pistorius' skud.

Flere gange undervejs brød Oscar Pistorius ud i gråd og sad og rystede. Nøjagtigt som under tirsdagens høring.

Der vil blive tilsagt dom i kautionssagen onsdag, og da Oscar Pistorius allerede tirsdag var blevet anklaget efter den værst tænkelig anklage, så opgaven for forsvarsadvokaten Barry Roux mere end svær ud, da han fik lov til at udspørge Hilton Botha i sagen.

Hurtigt fik Barry Roux et lille gennembrud i sagen, da han fik Hilton Botha til at indrømme, at man ikke har spurgt Oscar Pistorius, om han ejer flere telefoner end de to, der er blevet fundet.

Desuden pointerede Roux, at Reeva Steenkamp ved ligsyn havde en tom blære, hvilket indikerer, at hun med stor sandsynlighed netop havde været på toilet, da skudepisoden fandt sted og altså ikke skjulte sig i rummet.

Flere gange protesterede Roux, idet han mente, at Hilton Botha svarede til fordel for anklagerenheden og ikke havde gjorde sit hjemmearbejde godt nok.

Opdateres...

Læs også: