I sidste uge stod en del danske kalveknæ i strid plov ned ad de norske skiløjper i vinterferien. Der er dog næppe nogen af dem, der i nær fremtid kan hænge en VM-sølvmedalje om halsen, som 18-årige Anders Emil Schiellerup i går gjorde i Hviderusland.

Den unge dansker har længe sneget sig under radaren, men da han med udelukkende pletskud blev nummer to ved VM i skiskydning for juniorer, begyndte telefonen pludselig at brumme hos både ham selv og hans far, Peter. Siden har han hængt i røret for at fortælle historien om, hvordan en dansker kan være blandt verdens bedste i en sportsgren med ski, sne og skydning involveret.

For ham selv var det dog slet ikke så overraskende:

»VM har været mit mål siden i sommer, og jeg og min træner har planlagt frem mod det, så det var jo på en måde planlagt, at det gik så godt. Hvis man havde fulgt med i Norges Cup’en, ville man se, at min placering ikke er så overraskende i forhold til, hvordan jeg har gjort det i vinter. Men jeg kan godt forstå, at det er noget andet ved VM end et norsk mesterskab.«

Den danske skiskytte blev sendt ud på de 12,5 km som nummer tre, og da han ikke havde et eneste fejlskud på ruten, vidste han godt, at en god tid var sikret. Men derfra var der stadig en god times tid til, at den sidste konkurrent havde krydset målstregen.

»Jeg gik i omklædningsrummet og fik skiftet, og vi sad og så, at der kom flere og flere i mål. Ham russeren (Kirill Streltsov, vinderen, red.) kom relativt tidligt ind og gik ind foran mig, så jeg tænkte, at der nok også ville komme flere. Jeg håbede på det tidspunkt på top-10, men så kom de ind en efter en og var langt bagud. Det var først, da der var 10 eller 15 løbere tilbage, at jeg indså, at det endte med en sølvmedalje. Det var en rimelig vild oplevelse at sidde der og vide, at man havde lavet et godt løb, men ikke hvor godt. Det er første gang, jeg konkurrerer internationalt, så jeg vidste ikke, hvem jeg skulle måle mig imod, og hvordan de var. Det var en spændende lille time,« siger Anders Emil Schiellerup og tilføjer:

»Det var først, da jeg stod på podiet og modtog blomster og kiggede ud over tribunerne, hvor der var en masse hviderussere, at jeg tænkte: ’Hold da kæft, jeg kom på andenpladsen ved VM’. Det var fandme vildt. Det var der, det gik op for mig, at det var stort.«

Han har boet i Norge, siden han var 11 år, da hans far fik et nyt job, og de flyttede til den for mange danskere kendte skidestination Geilo. Her forsøgte han først langrend, og siden begyndte interessen for skiskydning. Det var ikke helt nemt at være danske Anders blandt de norske drenge i skiskydningkonkurrencerne.

»Til jeg var 15 år, var jeg der bare. Og det var fint nok, at der var en dansker med. Så begyndte jeg at gøre det bedre og bedre, og jeg blev nummer fire ved NM (de norske mesterskaber, red.) som 16-årig. Siden da har nordmændene haft stor respekt for, at der er en dansker med. Det, tror jeg, de synes, er sjovt. Der er også mange, der gerne vil have lidt af æren. Jeg bor jo i Norge, så ifølge dem er jeg jo lidt norsk. Jeg synes selv, at jeg er dansk. Min mor og far er danske, så jeg føler mig mere dansk end norsk,« siger han.

Nu er Anders Emil Schiellerup ikke længere bare ’ham danskeren’. Han regnes for et af de helt store talenter, og han plejer talentet med op mod 20 timers træning om ugen, mens han passer sin uddannelse på Norges Toppidrettsgymnas, hvor han går i 3.g. Når det er overstået, gælder det de helt store mål, og det kan blive stort.

»Jeg håber, at jeg kan nå langt. Nu kommer der et par år, hvor der ikke rigtig er nogen hensigt med at stille op mod seniorerne, så der kommer det til at være vigtigt at få trænet en del. Mit mål er at satse 100 procent frem mod OL i 2018 og endnu mere sandsynligt i 2022. Og så se, hvor langt jeg kan nå med det grundlag, jeg har nu. Det er det, der er planen,« siger den ’nye’, danske helt, der ikke får lov at nyde sølvmedaljen.

»Vi må fejre det, når jeg kommer hjem. I morgen (i dag, red.) skal jeg ud og træne. Jeg skal deltage i sprint på fredag. Jeg skal prøve at nulstille lidt og se fremad, så jeg ikke går og tænker på, hvor godt det gik. Jeg kan godt få medaljer igen, men det skal selvfølgelig være en superdag endnu en gang. Jeg håber på det, og det er det, jeg går efter, når nu det gik så godt i dag (i går, red.),« siger Danmarks nyslåede VM-sølvvinder.