Danske Bent er den bedste, der aldrig blev verdensmester

Slog syv verdensmestre i karrieren

En fantastisk fortælling om skaklegenden Bent Larsen, vestens trussel mod Sovjetunionen

For 32 år siden fødtes idéen til 'Larsen'. Den ultimative bog om den bedste skakspiller, der aldrig blev verdensmester.

Skakspilleren var Bent Larsen. I en periode vestens største trussel mod den sovjetiske skakelite.

Idémanden til det skakbiografiske trebindsværk, som bliver på over 3.000 sider med 3.200 af Bent Larsens turneringspartier, er journalisten og forlæggeren Jan Løfberg.

- Jeg talte med Bent Larsen om projektet under VM-matchen i Merano i 1981 mellem Anatolij Karpov og Viktor Korchnoi og har arbejdet på det lige siden, siger Jan Løfberg.

- Bent Larsen hjalp til det sidste med at tilvejebringe materiale, men nåede desværre ikke at se det første bind af ”Larsen”.

Bent Larsen blev 75 år. Han døde 9. september 2010 i Buenos Aires, hvor han havde boet siden 1982 med sin argentinske kone, Laura. Han er begravet på den engelske kirkegård i den argentinske hovedstad.

Første bind af ”Larsen”, der netop er udkommet, fortæller på 1.110 sider om de første 30 år af legendens liv, og læserne får lejlighed til at gennemspille 1.058 af hans partier fra 1947 til 1965.

De får også den eventyrlige historie om drengen fra Thy, som levede sit eget liv og blev et forbillede for en generation af skakspillere over hele verden.

- Kun 30 partier i den periode mangler i at være komplet. Det har simpelthen været umuligt at opdrive dem, siger Jan Løfberg.

Andet bind udkommer i foråret 2015 og det sidste bind formentlig et par år senere.

- Jeg besøgte Bent Larsen i Buenos Aires og er glad for, at jeg må bruge alt, hvad han har skrevet på dansk, siger Jan Løfberg.

- Han var et spændende og karismatisk menneske, som jeg nærede en dyb fascination for. Han var skaklig generøs, en ener og en stor pædagog og aldrig bange for at lære fra sig. Det er få danske skakspillere, der ikke står i gæld til ham. Vores bedste skakspiller i dag, Peter Heine Nielsen, lægger ikke skjul på den store betydning, Larsen har haft for ham. Tre gange besøgte han ham i Buenos Aires.

Et af højdepunkterne i det første bind er Bent Larsens stormestertitel som 21-årig i 1956 efter skak-OL i Moskva. På tre uger i Den Røde Armés Teater indskrev han sit navn med flammeskrift med den bedste score af alle på første bræt med 78,8 procent. Mod den regerende sovjetiske verdensmester, Mikhail Botvinnik, spillede han remis.

Et andet highlight var semifinalen i kandidatturneringen i Bled i 1965 mod Mikhail Tal, hvor han tabte med mindst mulige margin.

I alt tre gange var Bent Larsen i kandidatsemifinalen. I 1968 tabte han til Boris Spasskij og i 1971 til Bobby Fischer. Men trods sin status som verdens bedste turneringsspiller i flere år - og med sejre over alle syv verdensmestre fra sin tid - nåede han aldrig sit store mål at blive verdensmester.

- Larsens stil var spontan, uortodoks og aggressiv i kontrast til den sovjetiske skole. Han blev studeret meget nøje på den anden side af jerntæppet efter gennembruddet i skak-OL i 1956, siger Jan Løfberg.

skak1234
Jan Løfberg med første bind af ”Larsen”, som har været 32 år undervejs. Foto: Peter Fredberg (Photo: )

Læs også: