Det danske badminton-talent Viktor Axelsen sørgede onsdag for en vaske-ægte sensation, da den blot 21-årige spiller slog den kinesiske legende Lin Dan ud i Australien Open.

Lin Dan, der har 57 titler på cv'et - heriblandt fem verdensmesterskaber, fem All England-trofæer og to OL-guldmedaljer - var væk fra ketsjersporten i syv måneder i 2014, hvilket sendte den kinesiske mester ned på en 104. plads på verdensranglisten, men siden er kineseren kravlet op af muren igen og ligger pt. nummer to.

Derfor var det en kæmpe præstation, da den danske nummer ni i verden, Viktor Axelsen, slog Lin Dan med 19-21, 21-12, 21-15 efter 73 minutters spil.

Viktor Axelsen har en gang tidligere - i 2012 - mødt Lin Dan, hvor kineseren vandt klart i to sæt.

Videre er også mixeddoublen med Joachim Fischer og Christinna Pedersen, der slog et par fra Indonesien i tre sæt.

Pedersen er også videre i damedouble med makkeren Kamilla Rytter Juhl. Til sidst er herresinglen Jan Ø. Jørgensen stadig med.