For anden gang inden for en uge er en aktør død efter at være blevet ramt af en bold.

Den internationale cricketverden nåede knap at tage afsked med det afdøde australske stjernenavn Phillip Hughes, før dødsfald nummer to inden for samme uge sendte chokbølger gennem sporten.

Lørdag afgik den højt estimerede dommer Oscar Hillel ved døden efter nærkontakt med en bold under en kamp. Den 55-årige israler faldt om og blev bragt til nærmeste hospital, mens han liv stod ikke til at redde.

Oscar Hillel var en central figur i israelsk cricket, hvor han havde en mangeårig karriere som både spiller og landsholdsanfører bag sig, inden han påtog sig hvervet som dommer.

- Det isralske cricketforbund og spillerne har bøjet hovedet i sorg. Han var et vidunderligt menneske, cricketspiller og dommer, hedder det i en udtalelse fra Naor Gudker, som bistår det lokale politi med en rutineundersøgelse for at få det tragiske dødsfald fuldt belyst.

- Vi ved, at en bold blev ramt og havde retning mod Hillel, han forsøgte at undvige den og faldt. Hvad der derefter skete, er stadig ved at blive undersøgt, siger Gudker til det nationale nyhedsbureau