Den norske verdensmester Magnus Carlsen kunne mandag have taget et stort skridt mod at forsvare sit verdensmesterskab i skak, men alt er stadig åbent.

Selvom nordmanden startede med de hvide brikker, som giver ret til at starte først, forsvarede hans modstander Viswanathan Anand sig på fornem vis, og Magnus Carlsen måtte tage til takke med et remis. Stillingen er dermed 4-3 til Magnus Carlsen før ottende parti, hvor Anand har fordelen af hvide brikker.

Der gik over seks timer, før Magnus Carlsen lod partiet ende med et remis. Kampen spilles bedst af 12 partier, og ender stillingen med 6-6, skal kampen afgøres i et afgørende parti hurtigskak.