Verdensmester Mads Glæsner afslører sit anstrengte forhold til landstræner Paulus Wildeboer
De danske herresvømmere blev ofret til fordel for pigerne før de Olympiske Lege i London. Sådan lyder budskabet fra Danmarks bedste i badebukser, verdensmester Mads Glæsner, der hurtigt udspillede sin rolle i det olympiske bassin og stille forlod OL-byen.
Ifølge ham blev herrernes træning nedprioriteret og tilrettelagt efter pigegruppens. Sædvanligvis er der stor forskel på herre- og damesvømmeres træning. Derfor endte Mads Glæsners hovedspring i London som et alt for stille skvulp.
- OL var ikke, som jeg gerne ville have haft det, men jeg føler ikke, at det var min egen skyld, siger Mads Glæsner via en Skype-forbindelse til Los Angeles, hvor han bor og træner.
Han konstaterer nøgternt, at beslutningen om at træne med landsholdet blev truffet af ham selv, men at samarbejdet aldrig bar frugt. Nu håber Mads Glæsner, at Dansk Svømmeunion lærer af det skete og hyrer en landstræner, der kan rumme både mandlige og kvindelige atleter.
Fiaskoen blev grundlagt, da Mads Glæsner besluttede at flytte hjem fra Los Angeles for at træne på landsholdets Nationale Træningscenter (NTC) i foråret op til OL. Landstræner Paulus Wildeboer havde udviklet NTC til en succeshistorie med stakkevis af medaljer til især damesvømmerne Lotte Friis, Jeanette Ottesen Gray og Rikke Møller Pedersen.
Mads Glæsner fortæller, at han fornemmede et vist pres udefra for at tage beslutningen om at vende hjem. Trods en indre skepsis endte han med at gøre det. På Bellahøj Svømmestadion i København mødte han et træningssystem, der var helt forskelligt fra det, han var vant til.
- Det var meget anderledes. Jeg er vant til at svømme en masse ræs-relateret træning, hvor man selv står for sine programmer. Der er sat nogle distancer på, og så bestemmer man selv, hvordan kroppen føler for at gøre den dag. Under Wildeboer var det meget mere kontrolleret, forklarer Mads Glæsner.
Det var et system, som de succesrige danske svømmepiger alle hylder og har vundet masser af medaljer på. Ifølge Mads Glæsner fungerer det ikke for herresvømmere, der af natur er meget mere selvstændige, og ikke trives i en diktatorisk kultur. Som OL kom nærmere, viste fakta, at Mads Glæsners fart langsomt sev væk.
- For hvert test kunne jeg mærke, at det gik dårligere og dårligere. Men det var svært at erkende, at det ikke gik den rigtige vej. Jeg var urolig, men folk kunne ikke sige andet, end at jeg skulle tage det roligt. Det skulle nok gå godt til OL. Hvis jeg allerede da gav op, ville det blive ekstra svært i London, husker han.
Før OL blev den danske herregruppe udvidet med to svømmere. Færøeske Pál Joensen, der til OL svømmede med Dannebrog på badehatten, samt den olympiske mester på 1.500-m-fri, Oussama Mellouli fra Tunesien, der i London vandt bronzen på 1.500-m-fri.
Især sidstnævnte var Mads Glæsner glad for at have med på de langvarige træningslejre, hvor de sammen kunne vende de ’absurde situationer’ med Paulus Wildeboer.
- Der opstod lige pludselig rigtigt intense situationer, som jeg ikke anede, hvor kom fra. Den slags er jeg ikke vant til. Her i USA taler man til svømmere på en helt anderledes måde. Som voksne mennesker, forklarer Glæsner.
Den helt store skuffelse og dråben, der fik bægeret til at flyde over, kom få dage før åbningsceremonien på det Olympiske Stadion, da landstræneren forklarede tankerne bag de foregående måneders intense træningsprogram.
- Paulus lagde ikke skjul på, at træningen ikke var forberedt til svømmere udefra. Det fortalte han os et par dage før OL. At træningen var planlagt og tilrettelagt for nogle få svømmere, og så kunne vi andre bare følge med. Den information havde jeg meget svært ved at få et par dage inden OL, konstaterer Mads Glæsner med ærgrelse i stemmen.
Da konkurrencerne endelig gik i gang, var Mads Glæsners rolle hurtigt udspillet. I hovedløbet 400-m-fri var han mere end et sekund fra en plads i finalen.
Han tjekkede ud af OL-byen med beslutningen om, at træningen til kortbane-VM i december skulle foregå så langt væk fra NTC i Danmark som muligt.
- Det er ikke fordi, jeg har brug for at skyde skylden på andre. Sket er sket. Men OL var helt klart et bevis på, at træningen på NTC aldrig rigtigt har fungeret for mig. Når jeg har været hjemme og trænet med Paulus, så har vi ikke gået i spænd og det er ikke gået godt. Jeg har lært af bitter erfaring, at det er bedre for mig, når jeg selv træner i USA.
Hjemme i USA genfandt Mads Glæsner i efteråret gejsten, ikke mindst takket være en ny træner i LA-klubben Trojan Swim Club. Fra august og frem til kortbane-VM i december snakkede han ikke med Paulus Wildeboer, der i mellemtiden havde sagt op i Danmark. En tavshed, der fortsatte under VM.
- Jeg havde det sådan, at hvis han bare kunne lade mig være, var jeg glad. Det var hans sidste stævne, og det skulle bare overstås så smertefrit som muligt.
Mads Glæsner fortæller, at han ikke kommunikerede med landstræneren en eneste gang under det fem dage lange mesterskab. Den nu 25-årige svømmer klarede selv taktikken. Ellers spurgte han assistenttræner Bas Jan Stam eller Eyleifur Johannesson, der var med som træner for supertalentet Mie Ø. Nielsen.
- Jeg kom hjem til VM for at svømme, ikke for at have en konfrontation med Paulus. Det gik fint, han sagde tillykke til mig efter min 1.500-meter, og det var så det. Ud over det havde vi ikke noget at snakke om. Det var fint med mig, konstaterer Mads Glæsner, der til VM fik karrierens største resultat, VM-guld på 1.500-m-fri.
Nu håber han, at samarbejdet med en kommende, ny landstræner bliver bedre.
- De skal have en, der kan fungere med alle, både herrer og damer. Han skal ikke kun have et par personer i sit hoved. Det skal være en, der kan rumme mere, lyder opfordringen til Dansk Svømmeunion, der netop har ansat australske Shannon Rollason som cheftræner på NTC.
Stillingen som landstræner er stadig ubesat.
