Den 43-årige sportsdirektør fra Roskilde Bordtennis bliver tredje danske bordtennisspiller i London-OL

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>43 år er ingen alder, når man hedder Allan Bentsen. Sportsdirektøren fra Roskilde Bordtennis kvalificerede sig lørdag aften til OL i bordtennis.

I den afgørende kamp i Doha i Qatar vandt fænomenet Bentsen over englænderen Andrew Baggaley med de knusende cifre 11-9, 11-5, 11-8, 11-8.

Han bliver dermed den tredje danske bordtennisspiller i sommerens OL i London. I forvejen var Michael Maze og Mie Skov udtaget.

– Jeg er en meget lykkelig mand. Jeg var meget tæt på OL i Sydney i 2000 i single og i double med Martin Monrad og troede ikke, at jeg ville få flere chancer, siger han til sporten.dk

– Jeg var væk fra landsholdet i tre år, men for to år siden blev sigtet rettet mod London. I sidste OL-forsøg lykkedes det. Jeg er glad for, at jeg fik chancen. En utrolig følelse.

Allan Bentsen spillede en stor turnering i Qatar med kampen mod Andrew Baggaley som højdepunktet.

– Min bedste kamp meget længe. Især min baghånd fungerede perfekt, siger han.

– Det bliver et fed oplevelse at komme til OL. Kvalifikationen kan ikke slå vores EM-guld i 2005, men den kommer tæt på.

Som et kuriosum kan nævnes, at Allan Bentsen også er verdensmester. For spillere over 40 år.