Viser videoer af prostituerede

Viser videoer af prostituerede - 1

Den af Ekstra Bladet drevne hjemmeside nøjes nu ikke længere med billeder af de prostituerede - nu kan man også se videoklip med dem. 'Et pirrende markedsføringsværktøj', kalder hjemmesiden det. 'Usmageligt', siger formanden for Aktive Kvinder. (Foto: AFP) Se stort billede

På trods af massiv kritik af sexannoncerne fortsætter Ekstra Bladet med at opfinde nye sextilbud. Seneste påfund er, at kunderne nu kan se videoklip af 'kvinder, der vrider sig lystigt', inden de beslutter sig for at have sex med dem.

Det er ikke ret længe siden, at kritikken haglede ned over Ekstra Bladet, hvis chefredaktører bl.a. blev beskyldt for at være 'sexindustriens største bagmænd' på grund af de mange sexannoncer i avisen.

Men noget tyder på, at kritikken er prellet fuldstændig af på dem.

På hjemmesiden, der bliver drevet af Ekstra Bladet, er det som noget helt nyt nu muligt at se videoklip af prostituerede piger, inden man beslutter sig for at have sex med dem. Tidligere nøjedes hjemmesiden med at vise frække billeder af pigerne, men nu kan du altså også se videoklip.

Vrider sig lystigt
- En ting er at se photoshoppede billeder af de sexarbejdende piger, der annoncerer. En anden ting er at få en fornemmelse for, hvordan pigen bevæger sig og taler. Alt andet lige giver videoklip af kvinder, der vrider sig lystigt, et mere realistisk billede, står der på hjemmesiden.

- Jeg er rystet. Det er bare så usmageligt, som noget kan blive. Ekstra Bladet er gået langt over stregen med det her. Der mangler simpelthen noget moral i den debat, siger formand for Aktive Kvinder Karen Christensen.

Hjemmesiden skriver, at 'pigerne får et ekstra og pirrende markedsføringsværkstøj. Og sexkunderne får en lækker og oplysende forestilling om, hvad de eventuelt vil købe.'

'Levende billeder er da o.k.'
Men det giver Karen Christensen ikke meget for.

- Spørgsmålet er, hvor frivilligt det er, når det kommer til stykket.

Ansvarshavende chefredaktør for Ekstra Bladet, Bent Falbert, er ikke klar over det nye initiativ, men han udtaler til B.T.:

- Det er nyt for mig, men jeg går ud fra, at de pågældende piger selv vælger at medvirke i videoklippene. Og så mener jeg ikke, der er noget forkert i det.

Levende billeder er da ok.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Sundhed
Se om dine p-piller hører til de farligste

Se om dine p-piller hører til de farligste

26/07 15 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: