Viljestyrken driver ham

Når han løber marathon, stopper han ikke op, selvom han brækker sig. Det må ikke blive for pænt, vindstille eller let for kronprins Frederik.

Kronprinsen har en evne til at bide tænderne sammen. Han vil have et sus helt ud i de fingerspidser, som aldrig har været til dét klaverspil, hans forældre igennem fem år forsøgte at få ham til.

Den danske tronarving gider nemlig ikke noget, der kræver rene negle. Han vil ruskes i - fysisk og psykisk.

Når han sejler ud i sin drage, skal vindmåleren helst stå på det højeste. Når han køber en ny cd til sin samling, skal musikken råbe op om uretfærdigheder i samfundet. Og når han løber marathon, stopper han ikke op, selvom han brækker sig. Det må ikke blive for pænt, vindstille eller let.

For Frederik er en hobby heller ikke noget, han bare dyrker for sjov. Han giver alt i sig for at blive bedre, når han først er blevet grebet af noget.

Det ser man f.eks. tydeligt, når han løber. B.T.s sportsjournalist Peter Fredberg har fulgt Kronprinsen, siden han havde sin debut som løber i Eremitageløbet i 1988, og siden har han gang på gang bevist en vilje, som kun sidder i de færreste mennesker.

»Kronprinsen er jo ikke en naturlig løber. Han har en lidt tung stil, men til gengæld har han en fantastisk vilje. Han er en utrolig fighter,« siger Peter Fredberg, som selv har løbet med i alle de fem marathon, som Kronprinsen har deltaget i sammen med to bodyguards.

»I et løb brækkede han sig to gange, men han stoppede ikke op af den grund. Han løb bare videre, mens han brækkede sig. Det viser meget om manden. Hvad han mangler i naturligt talent, opvejer han i viljestyrke. Hans personlige rekord var i 1994 til Copenhagen Marathon, hvor han kom ind på tiden 3.06.49. Det er en tid, som vækker respekt.«

Der var også respekt omkring Frederik blandt verdens bedste drage-sejlere, da han for en måned siden deltog i VM i drage i Tasmanien. Her var det tydeligt for alle, at han absolut ikke var kommet for at holde grillfester i svigerfamiliens baghave. Han var der for at sejle, og han var meget tændt og koncentreret - og ikke særlig snakkesalig - før alle sejladserne. Samtidig var det tydeligt, at han nød det. Også selvom vejret nogle dage var så hårdt, at den danske båd »Nanoq« tog vand ind.

Båden endte på en syvendeplads, og det er en placering, som har krævet meget slid for Kronprinsen, som kun har få års erfaring som skipper.

Formand for Dansk Drageklub, Lars Henriksen, har fulgt Kronprinsens hurtige udvikling som sejler helt tæt på, fordi han har været gast for ham sidste år.

En sej hund

»Han begyndte jo med at være ret uerfaren, men har lynhurtigt udviklet sig til at blive en god sejler. Han er tændt, når han skal sejle, og så er han selvfølgelig hårdfør. Han er en sej hund,« siger Kronprinsens sejlerkammerat.

Folketingsmedlem og tidligere jægersoldat Helge Adam Møller husker også Kronprinsen som den seje hund. Han oplevede ellers Frederik i en situationen, hvor de fleste ville ligne en skræmt mus.

Helge Adam Møller var nemlig med i flyet, da Kronprinsen skulle tage sit første spring i faldskærm: »Alle er vel lidt trykkede i den situation, og det var Kronprinsen vel også. Han viste det bare ikke - og det gjorde jeg forhåbentlig heller ikke selv, da det var mig. Det er jo en del af den mandeverden. Den slags viser en rigtig soldat ikke. Og dét er Kronprinsen,« siger Helge Adam Møller.

Han har også bidt mærke i Kronprinsens viljestyrke, når han først har sat sig noget for:

»Hans militæruddannelse kræver selvfølgelig en rimelig fysik, men det er viljestyrken, som er det vigtigste. For det gør ondt. Det gør meget ondt. Og det gør mere ondt, end man kan forestille sig. Der er ingen, som kommer igennem uden vilje.

Enten har folk den, eller også har de den ikke.«

Det er, som om Kronprinsen foretrækker dét, som gør lidt ondt. Også når han vælger musik - én af hans mange interesser.

Da radiovært Alex Nyborg Madsen havde Kronprinsen i studiet for at vælge musik, blev han temmelig overrasket over stilen.

»Han er til musik med kanter på. Noget, der kan ruske op. Det må ikke stryge for meget over hårene. Det overraskede mig, men det var en glædelig overraskelse. Man har jo sådan en opfattelse af, at kongelige og folk i finere erhverv ofte gør meget ud af, hvor fantastisk det er med klassisk musik. Frederik er stik modsat. Det skal ruske op,« siger Alex Nyborg Madsen, som husker, at de fleste af Kronprinsens favoritnumre handler om uretfærdigheder i samfundet. Han gider ikke det lette. Det skal være seriøst.

Selv hans meget omtalte interesse for biler, som kort efter hans 18-års fødselsdag gav ham tilnavnet »Turbo-prinsen«, handler for eksempel ikke kun om fart. Det er også en interesse, han beskæftiger sig med, når han ikke sidder bag rattet.

Palle Murmann har handlet biler med Kronprinsen i sin forretning Daytona flere gange, og han ved, at bilerne absolut ikke bare er et køretøj for Frederik.

En raffineret maskine

»Han er meget kyndig, og han har virkelig lavet sit hjemmearbejde, når han kommer og kigger på en bil. Da han kom og købte en Maserati her, havde han sat sig meget grundigt ind i sagerne, og det havde han også med de andre biler, som han har spekuleret på at købe,« siger Palle Murmann, som ikke tvivler på, hvor Kronprinsen har tabt sit hjerte, når det gælder biler.

»En italiensk bil har en meget raffineret maskine, og den slags ting er der ingen tvivl om, at han lægger vægt på. Det ene skal følge det andet. Han skal ikke bare have noget, som ligner noget. Det skal være en kombination af fin teknik og godt design, og det har han i hvert fald sat sig grundigt ind i.«

Der er ingen tvivl om, at Kronprinsen er ambitiøs med sine hobbyer. Hvis nogen vil kalde ham en 34-årig drenge-røv, som bruger tiden indtil han skal være konge på lal - så laller han i det mindste seriøst.