Når en patient er indlagt akut og afviser at blive behandlet af personale med tørklæde, så skal afdelingen på hospitalet forsøge at rykke rundt på opgaverne og imødekomme patientens ønske.
Kan det ikke lade sig gøre, har patienten ret til at blive kørt til et andet hospital med ambulance.
Patienter indlagt på danske sygehuse har ret til at blive henvist til et andet hospital, hvis de ikke ønsker behandling og pleje af en læge, sygeplejerske eller sosu-assistent, der bærer muslimsk tørklæde, skriver politiken.dk.
Det fremgår af et svar fra sundhedsminister Bertel Haarder (V) til Folketinget, og det vækker bestyrtelse hos politikere fra SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne.
»Det er helt urimeligt. Vi kan stille krav om at blive behandlet af læger med faglige kvalifikationer, men vi bør ikke have ret til at hoppe til et andet sygehus, bare fordi vi ikke kan lide personalets udseende eller tro. Skulle jeg så også kunne nægte at blive behandlet af en læge fra Dansk Folkeparti? Det er jo absurd«, siger sundhedsordfører Per Clausen (EL).
De senere år er et stigende antal kvinder med muslimsk baggrund blevet ansat på de danske hospitaler, der på den baggrund ses som et forbillede for integrationen. Alligevel mener DF, at det må være en patients ret at blive behandlet af personale uden tørklæde.
»Løsningen er at forbyde sundhedspersonale at bære religiøse symboler som kors om halsen og tørklæder på hovedet, siger Liselott Blixt fra DF.
Hvad synes du om, at patienter kan fravælge behandling fra læger med tørklæde?
Er det deres ret, eller må patienter bare acceptere de læger, der er til rådighed?
Hvad ville du selv sige til at blive behandlet af en læge med tørklæde?
Deltag i debatten herunder
