Thordy og Sharifa Besmalahi. 62 og 60 år. Pensionister. Oprindeligt fra Afghanistan. Har boet i Danmark i 11 år.
Der går ikke mange minutter, før Thordy Besmalahi rejser sig og går ud af stuen på de bare tæer. Kort efter lægger han stolt en slidt, sort lædermappe på sofaen og hiver det ene dokument efter det andet op på blondedugen, der er dækket af et gennemsigtigt stykke plastik.
Han er 62 år. Uddannet pilot, ingeniør og geodæt samt professor fra Kabul Universitet. Han er velorienteret, siger han som det første, og nu har han altså hentet sin gamle arbejdsmappe for at føre bevis.
»Når jeg snakker dårligt dansk og har sort hår, er der ikke mange, der tror på, at jeg var professor. Sådan er det bare,« siger han.
Thordy og Sharifa Besmalahi er muslimer og politiske flygtninge fra Afghanistan. De har boet i et lille rækkehus på Knastebakken i Ballerup, siden familien kom til Danmark i 2004. Sharifa Besmalahi er 60 år gammel og har i mere end 20 år arbejdet som jordemoder, og deres seks børn er enten færdiguddannede som eller i gang med at uddanne sig til læger og ingeniører.
I loftet over sofaarrangementet i den lille stue udgør et hvidt lysstofrør rummets eneste lyskilde. Lige nedenunder hænger et maleri af en kronhjort i en dansk bøgeskov.
»Vi plejer at sige, at vi er i Afghanistan, men at vi sover i Danmark. Vi er glade for at være her, men intet sted kan sammenlignes med fædrelandet. Jeg har sagt til mine børn, at vi er her for deres skyld,« siger Sharifa Besmalahi.
Samtalen foregår via en tolk. Rundt om sofabordet, der er proppet med samosas, kage og traditionelle afghanske sukkermandler, handler snakken en uge efter terrorangrebet i Paris ikke om religion. Den handler om kultur. Islam er deres kultur, siger de.
Det var rundt om samme sofabord, familien sad samlet onsdag den 7. januar og stirrede vantro på den kæmpemæssige fladskærm på stuens endevæg. ’Vi har hævnet profeten’ råbte to maskerede mænd ud gennem fjernsynets højtalere.
»Det var så trist at se. Jeg vil gerne have, at I tror på mig, når jeg siger, at jeg græd, da jeg så det i fjernsynet. Det gjorde hele familien. Jeg fordømmer sådan en hændelse,« siger Sharifa Besmalahi.
Hun hæver nu stemmen og fægter med hænderne. Hun vil gerne have tolken til at vælge det helt rigtige ord. ’Fordømmer’.
Er det blevet sværere at være muslim i Danmark?
Krigen ulmer
Thordy Besmalahi tager ordet. Han er manden i huset.
»Jeg synes, der i stigende grad bliver tegnet et helt forkert billede af muslimer. Og det puster liv i den krig, der ulmer under overfladen. Der bliver sat lighedstegn imellem at være muslim og at være islamist,« siger han.
Hvad synes I om det?
»Det er fuldstændig uacceptabelt,« siger Sharifa Besmalahi.
»Når muslimer bliver stemplet som terrorister, er det problematisk for både muslimer og ikke-muslimer. Hjemme hos os er der ingen, der er tilhængere af det, der er sket,« siger hun.
Der er stille for en stund i den lille stue. Sharifa Besmalahi rejser sig for at skænke mere grøn te i kopperne.
Hvorfor er I som muslimer ikke ude for at tage afstand fra de muslimer, der begik terror i Frankrig?
»Vi er i chok, ligesom I kristne danskere er det,« siger hun.
»I Norge slog Breivik en masse mennesker ihjel. Ikke fordi han var kristen, men fordi han var syg i hovedet. De mennesker, der skød om sig i Paris, var heller ikke raske mennesker. Hvorfor skal vi tage afstand fra terroristerne i Paris, blot fordi de var muslimer?,« siger hun.
Attentatet mod Charlie Hebdo kaster en skygge over muslimer over hele verden, mener ægteparret. Også i Ballerup.
»Men hvorfor er folk så bange? Muslimer er her i landet for at leve side om side med danskerne. Vi er her ikke for at slå jer ihjel. Vi er mennesker. Det er sådan, I skal se på os. Se på os som mennesker. Ikke som muslimer,« siger han.
Er I bekymret for, at verden skal se på jeres børn som farlige muslimer frem for mennesker?
»Jeg er meget bekymret. Selv om jeg opdrager mine børn til at være mennesker med respekt for andre mennesker, har jeg ingen indflydelse på, hvordan andre opdrager deres børn,« siger Thordy Besmalahi.
»Jeg frygter, at mine børn ikke kan bruge deres gode uddannelser til noget. Fordi folk ikke ser andet end deres sorte hår.«
