Silvio Berlusconi står til at blive Italiens nye premierminister, efter at centrum-venstre-lederen Walter Veltroni i aften erkendte sit nederlag ved parlamentsvalget.
Veltroni sagde i en erklæring, som blev udsendt direkte i tv, at han havde ringet til Berlusconi, centrum-højre alliancens leder, og lykønsket ham med sejren.
Veltroni, tidligere populær borgmester i Rom, kom med konklusionen af valget i går og noget af i dag, inden optællingen af stemmer var afsluttet. Men flere prognoser tydede på en forholdsvis klar sejr til Berlusconis blok i begge kamre i parlamentet.
Den 71-årige Berlusconi, som også er mediekonge og landets rigeste mand, har to gange tidligere været regeringschef - i 1994 og i 2001-2006.
/ritzau/Reuters
























