Nedgroede negler, vabler og myggestik burde ikke være noget, som vi bebyrder lægevagten med.
Det mener vagtlæge Marianne Mørk Mathiesen, der selv også var praktiserende læge indtil udgangen af 2016. I dag arbejder hun udelukkende som vagtlæge, fordi hun også er medlem af Liberal Alliance og sidder i Regionsrådet Syddanmark.
»Det værste eksempel, jeg selv har oplevet, var en person, der ringede til lægevagten for at spørge, hvor det nærmeste apotek lå. Jeg bebrejdede ham, at han ringede til vagtlægen og ikke til oplysningen, hvortil han svarede, at 'det koster ikke noget at ringe til jer, men det koster 18 kr. at ringe til oplysningen',« siger Marianne Mørk Mathiesen.
En stor undersøgelse fra Mandag Morgen og Trygfonden 2016 har dokumenteret, at vores tillid til det danske sundhedsvæsen er kritisk lavt. Samtidig er forventningen, at sundhedspolitik vil være afgørende for, hvor vi sætter vort kryds ved kommunal-og regionsrådsvalget til november. Men Marianne Mørk Mathiesen mener, at vi er blevet for pylrede og hysteriske. Hun mener, at vi er inde i en ond spiral, som både er dyr, bekymringsskabende og destruktiv for fornuften og egenomsorgen.
»Mange henvendelser til lægevagten er helt overflødige og kræver ingen behandling. Det skyldes dels bekymringer, dels forkælelse, dels slendrian. Men et barn, der ikke har feber, kræver ikke behandling med mindre, der er tale om åndenød. Heller ikke selvom barnet hoster, er snottet eller har ondt i ørerne. Men mange har ikke engang taget deres barns temperatur, inden de ringer,« siger Marianne Mørk Mathiesen.
Bortset fra i Region Hovedstaden, så er det praktiserende læger, der står for vagtlægeordningen i resten af landet. Og den tid lægen bruger som vagtlæge går fra den tid vedkommende fungerer som praktiserende læge. Men den offentlige udgift er større, når vi ringer til vagtlægen fremfor i egen læges åbningstid. Vagtlægen koster fra 94-120 kr pr henvendelse, mens den praktiserende læge kun koster 27 kr. Receptfornyelse er gratis hos egen læge, men koster fra 94-120 kr hos vagtlægen.
»Vi sidder flere vagtlæger sammen, og vi taler hele tiden sammen om de henvendelser, vi får. Derfor ved jeg, at det er et helt generelt problem, alle vagtlæger oplever. Vi er holdt helt op med at tale om folk, der ringer ind, fordi de har fået myggestik, fordi vi alle efterhånden får 6-7 af den slags henvendelser på hver vagt og to henvendelser om tæger. Folk er bange for, at der går betændelse i dem eller synes, de hæver meget.«
I takt med at vi er blevet vant til at butikkerne er åbne, når vi har behov for det og hele verden er tilgængelig døgnet rundt på internettet, er vi åbenbart også begyndt at forvente, at vi kan ringe til lægen, når vi har brug for råd. Men nu skal vi til at tænke os om, og lige 'klappe hesten', inden vi bare ringer til vagtlægen, mener Marianne Mørk Mathiesen.
»På den sidste vagt blev jeg ringet op af en ung kvinde, der havde købt nye sko, danset hele natten og derefter fået en stor vabel. Det er den slags, der giver mig en følelse af afmagt.Og knæsmerter, der er opstået af sig selv, kræver sjældent anden behandling end håndkøbsmedicin. Nedgroede negle skal heller ikke tilses akut. Børneorm og vabler er ikke livstruende,« siger Marianne Mørk Mathiesen.
Hun lagde for et par uger siden et længere indlæg på Facebook med sine budskaber, og det har i skrivende stund fået 3,2 tusind 'likes', er blevet delt 1362 gange og har fået 309 kommentarer.
»Jeg kan se, at der er en lang række skadestuesygeplejersker, læger og Falckreddere, der er enige med mig. Selv den tidligere formand for Praktiserende Lægers Organisation er enig. Vi er nødt til at tænke os om, og kontakte den praktiserende læge i åbningstiden med alt det, der ikke er helt akut. Husk fx at forny recepter på p-piller, blodtryks-og kolesterolmedicin hos egen læge i tide, alt andet er slendrian,« siger Marianne Mørk Mathiesen.
