USAs første farvede præsident Barack Obama overtager noget, der mest af alt ligner et fallitbo.
Stormagtens gæld er så gigantisk, at man næsten bliver svimmel af at tælle nullerne. 50.000 milliarder dollar lyder minuset på bundlinien.Det er fire gange så meget som bruttonationalproduktet, der er summen af alle de varer og tjenester et land producerer.
Tallet er så stort, at det er ubegribeligt - også hvis man prøver at se det for sig.
I dollar svarer 1.000 mia. til, at man stabler en milliard 1.000-dollarsedler ovenpå hinanden, så man får en mere end 112 km. høj stabel, har de regnet ud på hjemmesiden Økonomia.dk.
Det offentlige underskud i USA er nu på mere end 10.000 milliarder dollar, og det giver problemer på Times Square i New York. Her satte entrepenøren Seymour Durst i 1989 et 'ur' op, som løbende registrerer statsgælden, der dengang var på 2.700 milliarder dollar og hastigt voksende. Men uret mangler et ciffer efter, at gælden 30. september sidste år passerede 10.000 milliarder. Dursts fremsynede søn har planer om at udvide uret med hele to cifre.
Som om den gigantiske gæld ikke er et tilstrækkeligt stort problem for den ambitiøse unge præsident, bliver det endnu værre, når man ser på, hvem de store kreditorer er.
Kina køber op
Ét land har især opkøbt statsobligationer i USA, så det nu ejer amerikanske værdier for ca. 500 mia. dollar. Det er Kina. Den næststørste kreditor kan også give USA problemer: Det er araberne.
Både kineserne og araberne har så meget til gode, at de i princippet kunne begære USA konkurs.
- Hvis det var Danmark, der havde et tilsvarende stort underskud i forhold til landets størrelse, ville vi få besøg af nogle folk fra den internationale valutafond. Og hvis vi ikke havde en meget god forklaring, ville vi blive sat under administration, siger Jørgen Ørstrøm Møller, professor ved Institute of Southeast Studies i Singapore.
Den amerikanske økonomi ligger så meget i ruiner, at landet reelt er bankerot. Men ingen har interesse i at trække bundproppen ud - for USA er så magtfuld, at det vil ramme mange andre, hvis landet går i betalingsstandsning.
Ingen gør noget
- USA er teknisk set bankerot. Det undgår kun den betegnelse, fordi det er verdens største økonomi. Og for mange lande er dollar den vigtigste møntfod at handle i. Det er bl.a. derfor, at der ikke er nogen, der gør noget. Et kollaps ville få dramatiske konsekvenser for resten af verden.
Men hvis dollaren bliver ved med at falde i værdi, og de arabiske lande begyndte at handle olie i euro, så ville USA få en ordentlig lussing, siger Jørgen Ørstrøm Møller.
- Så længe kineserne opfører sig som almindelige aktionærer, behøver der ikke at ske noget. Men det er jo ikke sikkert, de bliver ved med det, siger Lars Heide, lekor på Copenhagen Business School.
- Gælden er især steget de seneste otte år under George W. Bush. Og det skyldes især, at han har gennemført skattelettelser samtidig med, at han har ført to kostbare krige, som har været stærkt underfinansierede. Forgængeren Bill Clinton ryddede derimod lidt op i økonomien. Faktisk viser tallene, at siden 2. Verdenskrig har de demokratiske præsidenter været mest økonomisk ansvarlige, mens de republikanske præsidenter har gældsat nationen. Lige nu kan USA ikke gøre meget andet end at lade seddelpressen rulle,« siger Lars Heide.
Skattelettelser er problemet
Jørgen Ørstrøm Møller mener også, at skattelettelserne er hovedproblemet.
- Der er gennemført skattelettelser samtidig med, at der har været en helt urelistisk boligboble. Og det betyder populært sagt, at hvis USA solgte alt, hvad det ejede, ville det ikke have nok til at betale, hvad de skylder. Det eneste Obama kan gøre er, at knokle det af. Men det er ikke så sjovt, når man samtidig gerne vil lave investeringer, siger Jørgen Ørstrøm Møller.
Obamas plan
Obamas første plan for at løse problemerne er ifølge Time Magazine at bruge flere penge. Han vil kickstarte økonomien ved at smide den største økonomiske hjælpepakke nogensinde i USAs historie på bordet. På en billion. 1.000.000.000.000 dollar.
