Der er ved at være mangel på mænd - ikke mindst af den dominerende slags - i de danske sexklubber. Flere og flere helt unge piger får udlevet deres seksuelle fantasier med fremmede i klubberne.

Unge kvinder fra 18-års alderen nøjes ikke med at lukke øjnene og have sexfantasier, mange af dem lever fantasierne ud i livet. Faktisk er der så mange unge kvinder i swinger- og sexklubber i dag, at der til tider er for få mænd til at tilfredsstille deres behov.

Læge og sexolog Gert Erichsen, der de sidste 12 år har fulgt klubberne, blandt andet ved selv at være til stede, fortæller: »Det revolutionerende er, at de er de unge, smukke piger, der strømmer til sexklubberne, og at der ikke er nok mænd til dem. Det er den nye generation, der tør.

Da for eksempel SMil (forening for sadomasochister, red.) startede for ti år siden, var 10 procent af deres medlemmer kvinder. I dag er det 40 procent. Og hos de helt unge er det 50 procent af de nye medlemmer, der er kvinder.

Førhen måtte klubberne ind i mellem leje professionelle for at få kvinder nok. Det behøver de ikke mere. Den hale af mænd, der følger efter kvinderne i sexklubberne bliver kortere og kortere i øjeblikket, fordi der kommer flere og flere kvinder,« siger Gert Erichsen.

René Kildegaard, der ejer Scor Lounge 1 i Valby, som er en swingerklub med omkring 2.000 medlemmer, er overrasket over, hvor hurtigt udviklingen er gået.

»I dag er 40 procent af vores medlemmer piger - sådan var det ikke før i tiden. Og pigerne bliver yngre og yngre. Nogle er bare 18-20 år og kommer sammen med deres kæreste. Vi har en enkelt singlepige på 18, der kommer her, men de fleste piger begynder først for alvor at blive aktive fra de er 23-24 år og opefter,« siger Rene Kildegaard.

Han mener pigerne kommer, fordi de ikke gider at sidde på et diskotek og kigge på fulde mænd i timevis. I en swingerklub - hvor man ikke må drikke mere end nogle få genstande - handler det om sex fra starten af, og det foregår i trygge rammer. 100.000 danskere har en profil på scor.dk og en del af dem dyrker sex i klubberne.

Også i Scor Lounge 2, der ligger i Aalborg, har man indenfor bare det sidste halve år oplevet en stor tilgang af piger. Sexolog og læge Gert Erichsen mener, at tendensen generelt er, at danskere tilsætter et kraftigt krydderi til deres sexliv ved at være med i sexklubber.

»Det drejer sig om mange tusinde danskere, for det myldrer jo frem med klubber. Der er private fester, hjemmefester og sommerhusfester samt de kommercielle klubber. Når man kigger efter, er der utroligt meget af den slags i dag.

Dertil kommer dem, der gør det freelance via Dating dk. og Scor.dk. Internettet har virkeligt banet vejen for mange. Der er masser af frivillig hvid slavehandel,« siger Gert Erichsen.

Han fortæller, at den eneste ordentlige måde, man kan studere klubberne på, det er ved at møde op: »Jeg kan da godt lade mig lokke en gang imellem. Jeg er altid gået derhen sammen med min unge smukke kone - hun er 41 og jeg er 57. På den måde har jeg studeret det indgående,« siger Gert, der af samme grund holder sig i form ved at styrketræne.

Forklaringen på, hvorfor mange kvinder netop har kastet hæmningerne er, at samfundet i mindre grad undertrykker deres seksualitet i dag. »Kvinder er førhen blevet forfulgt på grund af deres sexualitet, som mænd altid har ønsket at styre. De skal jo lige komme sig efter den århundredevarende undertrykkelse.

Kvinder har for eksempel været en slags handelsvare for deres forældre. De skulle bruges til at komme i familie med de rigtige familier, så de skulle være uberørte. Ligesom som i de arabiske lande,« siger Gert Erichsen.

Men ligestillingen, p-pillerne, den frie abort samt den store udbredelse af porno har også gjort sit: »Kvinder bliver mere og mere pornografiske, også i deres opførsel. De vil ikke nøjes med at se på det. De vil ha' det i virkeligheden. Det får de så. Ligesom mænd,« siger Gert Erichsen, der som sexolog betragter det som en sund udvikling, der kan medføre højere livskvalitet. Kvinderne får ro i sjælen.

Nogle kvinder får udlevet deres fantasi om at være sammen med to eller flere fyre. Andre at være sammen med både kvinder og mænd. Men også erotisk dominans er noget af det, der trækker folk til.

»Jeg har set masser af gangbangs i min tid, i de selskaber og sexklubber, jeg er kommet i. Det er jo helt almindeligt. Jeg ved at nogle af SM-selskaberne har svært ved at skaffe dominerende mænd nok.

Der er masser af lækre damer, der kommer for at finde en dominerende fyr. Men i dag er ofte overskud af kvinder, og især er der mangel på dominerende mænd.

Men danske mænd er jo masochister. De færreste mænd er jo dominerende. Kvinderne står i kø hos de dominerende mænd, ligesom mænd står i kø hos de dominerende kvinder,« siger Gert Erichsen.

De første gange han kom i sexklubber var han bestemt ikke upåvirket af det: »Det er jo forfærdeligt at gøre det de første mange gange. Man får jo sved på panden, ondt i maven og ryster over hele kroppen. Og man skal på wc to gange, inden man skal afsted. Det giver nok et større kick end at springe ud med en faldskærm. Et voldsomt kick og bagefter fred i sjælen.«