Ung mor bekriger eksmand på Facebook

Skilsmissen mellem Camilla Framnes fra De unge mødre og hendes nu tidligere mand Christian Olsen er endt i et drama på Facebook, hvor det unge par smider om sig med hadefulde beskyldninger mod hinanden

- Du er så fuld af lort, den dag du begynder selv at erkende det, du har og render rundt og laver, ja, så velkommen. Men indtil da skulle det være, du skulle begynde at se indad.

Sådan skriver 24-årige Camilla Framnes fra tv-serien De unge mødre til sin eksmand Christian Olsen på Facebook.

Camilla Framnes er ellers kendt som den søde og fornuftige mor til to, der siden hun som 18-årig fik sit første barn, har deltaget i den storhittende tv-serie.

Kæmpede mod vægten

Den trofaste seerskare har fulgt den unge mor, mens hun genfandt kærligheden, fik sit andet barn, og mens hun i årevis kæmpede mod vægten, som gjorde hende ulykkelig. Kampen lykkedes endelig, da Camilla Framnes tabte sig mere end end 50 kg op til sit bryllup.

'De unge mødre'-Camilla: Sådan tabte jeg 47 kilo

Brylluppet, der skulle forsegle det unge pars kærlighed blev afholdt i Mou Kirke i september. Men siden er kærligheden gået i stykker. I december afslørede den unge mor, at hun skal skilles, og nu er forholdet mellem Camilla og Christian, der sammen har en lille søn, tilsyneladende helt iskoldt. Ifølge en ven af parret kulminerede det forleden, da en den unge mor kastede sten efter eksmanden efter et skænderi.

Camillas Framnes barske kommentar til eksmanden er dog ikke et svar på skænderiet, men på en statusopdatering, som han har skrevet på sin Facebookside.

- Kæft, jeg er tosset. Det var da utroligt, skrev Christian Olsen med hentydning til ekskonen, der i sidste uge gav et åbenhjertigt interview med Billedbladet, hvor hun fortalte, at hun var blevet lykkeligere efter sin skilsmisse.

Ung mor vil hellere være enlig mor

- Jeg blev hurtigt mor til tre. Det er ikke fordi, Christian ikke laver noget, for det gør han, man skal bare bede ham om det først. Så jeg følte, jeg skulle klare det hele selv, udtalte den 24-årige mor.

Så stop dog!

Mens den unge mor både holder foredrag, fortsat medvirker i tv-serien og altså gerne lader sig interviewe i medierne, så er Christian Olsen ikke begejstret for sin tidligere hustrus åbenmundethed.

- Jeg er sur over, at Camilla lægger mig ud til hele DK hver uge som en idiot, skriver han.

Skænderiet er blevet fulgt af parrets Facebookvenner, hvoraf flere opfordrer parret til at lade værre med at diskutere i foraet. Faderen til Camillas første søn, Kiyo Tran, der er far til Camilla Framnes første søn, skriver:

- Jeg er ved at være træt af det her. i hakker kun på hinanden!!!! Hvad får I ud af det? Ingenting, skriver han.

BT har tirsdag forgæves forsøgt at få en kommentar fra den unge mor og hendes eksmand.

Hvad er BT Special?


BT Special er en anbefaling af timens mest interessante BT-historie, du kun finder på www.bt.dk eller m.bt.dk.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08