Rumvæsener fra det ydre rum var onsdag aften en smut forbi den danske ø.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Et ægtepar fra Munkebo på Fyn så ondag aften en ufo svæve hen over aftenhimlen.

Observationen blev gjort, da parret var på aftentur for at kigge efter en stork, der tidligere var 'flygtet' fra Odense Zoo.

Men de så ingen stork. I stedet så de et uidentificeret flyvende objekt flyve over Noret kl. 22.45.

Det skriver Fyens Stifttidende på sin hjemmeside.

- Det var et meget skarpt lys, som flakkede over Næsset. Det var ikke et fly eller et nødblus, og det var heller ikke et stjerneskud, fastslår manden over for avisen. Parret foretrækker at være anonymt.

Manden fortæller desuden, at lyset forsvandt igen i retning mod Kerteminde.

Parret reagerede hurtigt og fik optaget den sære hændelse på video.

Ufo er et fly
På avisen hjemmeside kan man komme med sin kommentar til filmen, og der diskuterer læserne, hvad fænomenet kan være:

- Den lysende plet på filmen er fra en af mine prøveture. Nu ved I det. Måske bliver I blandt de heldige, der kan sige farvel til denne klode og til en helt ny tilværelse på den mest perfekte planet, der findes, skriver en spøgefugl, der kalder sig U.F.Olsen.

En anden læser er dog helt sikker på, at ufoen i virkeligheden er et fly:

- Jeg må desværre skuffe jer. Folk med bare en smule forstand på fly kan se at det er et rødt positionslys og hvidt blinkende anti-kollitionslys fra et fly. Der er ingen tvivl, skriver læseren Lars Christiansen.

Ufo-observationer kan man melde til Skandinavisk UFO Information, men det har parret ra Fyn endnu ikke gjort.

Ifølge Skandinavisk UFO Information har alene i juli måned været syv anmeldte ufo-observationer.

Når danskere og andre mennesker ser sære ting på himlen er det oftest et fly, en meteor eller en sattelit. Men nogle hændelser kan bare ikke forklares.

Se selv Fyn-parrets video her