Det var en professionelt smilende dronning Margrethe, som flittigt vinkede til de mange færinger, der var mødt op for at modtage. Men trods den tapre facade var det en ensom dronning, der i går tog hul på sommertogtet på Færøerne. Hun virker trykket og mærket af, at hendes mand ikke var med. Dronningens smil nåede ikke op til øjnene.

Det er seks år siden, dronning Margrethe senest var på Færøerne. Dengang var hun sammen med prins Henrik. Og de to havde en fest sammen i alle de fem dage, togtet varede.

Men i år har Dronningens mand gennem 49 år valgt at være i Frankrig og nyde solen på vinslottet i Sydfrankrig, mens Dronningen passer sine forpligtelser med sommertogtet i det kolde og regnfulde ø-rige højt mod nord.

Siden prins Henriks overraskende pensionering ved nytår har Danmarks regentpar næsten været mere adskilt end sammen. Sådan er det også i disse dage, hvor Dronningen er på Færøerne, og Henrik opholder sig alene i Frankrig.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen om dronningens sommertogt på Færøerne. Læs også hvad færingerne mener om prins Henriks manglende tilstedeværelse.


Det var en professionelt smilende dronning Margrethe, som flittigt vinkede til de mange færinger, der var mødt op for at modtage. Men trods den tapre facade var det en ensom dronning, der i går tog hul på sommertogtet på Færøerne. Hun virker trykket og mærket af, at hendes mand ikke var med. Dronningens smil nåede ikke op til øjnene.

Det er seks år siden, dronning Margrethe senest var på Færøerne. Dengang var hun sammen med prins Henrik. Og de to havde en fest sammen i alle de fem dage, togtet varede.

Men i år har Dronningens mand gennem 49 år valgt at være i Frankrig og nyde solen på vinslottet i Sydfrankrig, mens Dronningen passer sine forpligtelser med sommertogtet i det kolde og regnfulde ø-rige højt mod nord.

Siden prins Henriks overraskende pensionering ved nytår har Danmarks regentpar næsten været mere adskilt end sammen. Sådan er det også i disse dage, hvor Dronningen er på Færøerne, og Henrik opholder sig alene i Frankrig.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Adskilt

I weekenden besøgte BT prins Henrik på Chateau Caix, der ligger tæt på hans barndomshjem i Sydfrankrig. Prinsen havde valgt at holde sin fødselsdag her i sit fødeland uden selskab af hverken hustru, sønner, svigerdøtre eller børnebørn.

Og selvom prins Henrik har valgt ikke at være med på sommertogtet, lagde han i interviewet ikke skjul på, hvor stærke hans følelser er for Færøerne.

»Jeg savner at være på Færøerne i morgen (søndag, red.), hvor Dannebrog er på officielt besøg, for jeg kan godt lide Færøerne, og jeg kan godt lide færingerne, men De ved...Jeg finder ro her, og jeg er her på Caix nogle uger eller noget tid alene – væk fra alt.«

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Sådan lød det fra Prinsen til BT i weekenden.

I går kunne Dronningen da heller ikke skjule, at selv om hun er oprigtigt glad for at være tilbage på Færøerne, så manglede hun sin mand ved sin side.

Det var især tydeligt, da Dannebrog i går morges lagde til kaj i Tvøroyrar på øen Suderø. For Dronningen har altid haft prins Henrik ved sin side på sommertogterne. Og ved indsejlingerne har de to ofte udvekslet bemærkninger og udpeget ting for hinanden. Ligesom prins Henrik altid har været to skridt bag sin hustru, når de gik i land. Men i går stod hun på alene i sin færøske nationaldragt. Ligesom Henrik heller ikke var bag hende, da dronning Margrethe gik i land. Og det havde Dronningen også været bevidst om.

Nyder togtet alene

For på BTs spørgsmål om, om hun ikke savnede at dele oplevelserne på sommertogtet med prins Henrik, lød det sådan fra Margrethe:

»Det er en sjov fornemmelse at gå i land alene,« sagde hun, men skyndte sig at tilføje: »Men det er dejligt at være her. Alene.«

Men selv om dronning Margrethe understregede, at hun nød at være tilbage på Færøerne som ensom majestæt, så var der flere episoder i det omfattende program, hvor Henriks fravær glimtede om kap med stedvise solstråler i de færøske fjorde.

Blandt andet ved de utallige bjergtagne udsigtspunkter, hvor man fuldstændig taber pusten ved mødet med de nærmest lodrette, høje, grønne fjelde, der omkranser de mange fjorde, og hvor fårene som store vattotter græsser.

Eller ved besøgene i de små bygder, hvor børn fint klædt ud og med kroner på hovederne viftede Dronningen velkommen med danske og færøske flag.

I de situationer er prins Henrik kendt for altid at gå helt hen og hilse, enten ved at give hånd, ugle et barn i håret eller stille muntre spørgsmål. Hvor dronning Margrethe ‘nøjes’ med at vinke. Og selv om Dronningen er erfaren i at vise sig offentligt, var der flere gange, hvor hun så sig søgende om, som om det var Henrik, hun kiggede efter.

Dronning Margrethe på den sydlige ø Suduroy. Hos den Kgl. Enehandel
Dronning Margrethe på den sydlige ø Suduroy. Hos den Kgl. Enehandel Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Men selv om Dronningen bestemt er en populær gæst i det høje nord, så havde færingerne rigtig gerne set prins Henrik ved hendes side. Ikke kun fordi han er hendes mand, men fordi han altid har været en munter og populær gæst. Det fortalte flere af de færinger, som BT talte med.

»Det havde været bedre, hvis prins Henrik eller kronprins Frederik havde været med. Det er ikke det samme, når hun er alene,« mente Louise Joensen, som BT traf på havnen i Tvøroyrar, hvor hun var mødt op for at se Dronningen ankomme.

Det var her, Dronningens omfattende program begyndte mandag morgen og sluttede med færøsk folkedans på havnen, inden Dannebrog sejlede tilbage til Thorshavn. Hvor næste besøg på togtet finder sted.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

På havnen i Vøroyrar var Jonleyg Bech og Bjørg Hofgaard mødt op for at se Dronningen ankomme. Beggge damer savnede prins Henrik. »Jeg savner Henrik. Jeg synes, Margrethe virker ensom uden ham. Han har sådan en sjov udstråling«, lød det fra Bjørg Hofgaard, mens Jonley Bech var ærgerlig over, Henrik ikke var med.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

På Suderø Gymnasium var 84-årige Margit Richard mødt op for at få et glimt af Dronningen. Hun kiggede også langt efter Henrik: »Det er lidt kedeligt, at han ikke er med. Men jeg fik da hilst på Dronningen,« lyste hun op, efter at have trykket majestætens hånd.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Ved idrætshallen i bygden Hvalba stod Frilo Eystolberg klar til at se Dronningen besøge hans lille by. Også han savnede mandligt selskab ved Dronningens side:  »Når han nu er i Frankrig, må hun jo komme alene, hvis man ikke er enige,« mente han og efterlyste, at kronprins Frederik var taget med i stedet for sin far. »Kronprinsen kunne godt være kommet med. Men han kan vist bedre lide Grønland. Men det er nu godt, at Dronningen er kommet«, konkluderede Frilo Eystolberg.