Hans far dyrker økologisk landbrug og maleri på Kerteminde-egnen. Så nu står Tobias Trier for familiens CD-meritter.

Hans far synger om "bøf med løg". Tobias Trier synger om "stegt flæsk med persille". Hans mor skriver om "Vinterbørn". Tobias Trier skriver om "den forsinkede dreng".

Som en lyrisk mellemting mellem Troels Trier og Tobias' pladebagmand Steffen Brandt, og som en anden Dan Turèll pakket ind i Halfdan E's produktion, debuterer den 27-årige Troels Trier- og Dea Trier Mørch-søn i næste uge med CD'en "Bag de blå persienner".

Egentlig burde man lade hans originale tekster stå for sig selv - også her i B.T. Men vi mødte alligevel Tobias Trier på Østerbro-hjemmebanen i Café Merkur. Og han taler gerne om sine berømte forældre.

"Det er uundgåeligt, at jeg føler, at jeg skal leve op til noget, men det er kun mine egne forventninger. Hvis min far havde haft forventningner på mine vegne, tror jeg, jeg var løbet skrigende bort," siger han, men kan alligevel ikke undsige sig påvirkningen.

"Selvfølgelig ikke, for han har præget mig i min opvækst, og det er også grunden til, at jeg føler det naturligt at optræde. Men der er mange, der tror, at det må være hårdt at have sådan en udfarende og markant far. Jeg tror faktisk, at jeg har det lettere end så mange andre musikerbørn, fordi dét, min far laver, er så ekstremt, at det er omsonst at sammenligne det med noget som helst."

Men der er meget mad i dine sange, stegt flæsk, skiveskåret skimmelost, croisanter, krydderboller, smørstænger, gifler og meget mere...

"Ja, der er ekstremt meget mad. Måske fordi det handler om det nære miljø, dét man kan få øje på om morgenen med tømmermænd ved sit køkkenbord. Og man kan jo tænke over, at der også er mad i mange af min fars sange...(!?), men jeg har ikke udsigt til at nå op på ham omfangsmæssigt. Jeg har fået et slankhedsgen fra min mor," siger Tobias, der også fra sin forfatter-mor har arvet "interessen for ord, som måske har givet mig et forspring i arbejdet med det danske sprog".

Tobias' første musikererindringer er fra koncerter i 70'erne, hvor hans fars socialistiske musik- og showkollektiv Røde Mor med blandt andre Henrik Strube, "Over-Kaj" Michael Boesen, Leif Sylvester og Erik Clausen spillede sammen med Gasolin og Parkering Forbudt.

Og netop fordi hans fars baggrund er livet på landevejen, ville sønnen, der har spillet trommer siden han var syv år, gå en anden vej. På konservatoriet. Hvor han blev færdig i 1996. Så han nu på albummet spiller både trommer, percussion, klaver, synthesizer, orgel, guitar, banjo, synthbas, cembalo, clavinet, harmonium og trækbasun - ud over at han scratcher og synger.

De første par år efter konservatoriet var ingen pladeselskaber interesset i hans musiske talent. Men så dannede Steffen Brandt og TV2 Pladeselskabet - Have A Cigar. Og Tobias Trier blev deres andet projekt efter de roste Under byen.

"De syntes, mit store materiale var for vildtvoksende, så Steffen Brandt har været med til at udvælge de sange, der skulle bruges. Ellers har han ikke haft indflydelse," siger Tobias, hvis tekster tager udgangspunkt i egne og andres historier, som han så digter videre på.

"Jeg er grundlæggende en glad dreng, så det lægger mig nær at bruge det humoristiske i sange, men der skal også være noget alvor og melankoli. På samme måde som i Chaplins film, hvor der både er komik og følelsesmæssig dybde."

Til sidste konfronterer vi Trier Junior med sammenligningen Senior/Brandt, og den er han godt tilfreds med. Men han har også et par tilføjelser.

"Mere end Steffen Brandts ironiske distance bruger jeg en følsomhed og sårbarhed, der er mere som Søren Kragh-Jacobsen. Og jeg bruger også dele fra den skøre del af hiphoppen som Østkyst Hustlers og Malk de Koijn."